Det er anden gang, at lyset bliver nomineret til en pris.
Lysdesignet er udviklet af Light Bureau i samarbejde med By & Havn og Københavns Kommune.
Lysprojektet er bygget op omkring fire helt almindelige gadelamper. Under hvert lampehoved er der opsat transparente blade med fire forskellige motiver og farver, som forvandler det hvide lys til til et farvespil af lys i blå, orange, gule og hvide farver og i mønstre.
Det kunstneriske lys blev tændt for første gang under Copenhagen Light Festival 2023. Allerede samme år vandt lysdesignet sin første pris, nemlig platin-præmiering i den internationalt kendte pris Build Back Better Awards 2023.
Den Danske Lyspris overrækkes 22. februar i samarbejde med Copenhagen Light Festival. Orientkaj Plads skal konkurrere med tre andre lysprojekter:
- H.C. Andersens Hus – museum og eventyrhave
- Københavns Universitet, Firkanten
- Arbejdermuseet
Juryen bag Den Danske Lyspris beskriver om de nominerede, at ”de fire projekter er meget forskellige men fælles for dem er, at de er fremragende eksempler på, hvordan et stedsspecifik lysdesign kan understøtte arkitekturen og løfte helhedsoplevelsen – både når det gælder belysning indendørs og udendørs.”