Det er ikke let for den nye bydel at absorbere alt det skrald, folk smider. Så hvis det ikke skal havne i havet omkring os, må nogen træde til. Det gør Orly Christensen.
Umiddelbart er der ikke meget skrald på Sandkaj denne onsdag formiddag. Der er til gengæld lidt sne i luften sammen med en stærk forårssol. Orly Christensen nyder vejret, men det er skraldet, hun har øje for. Hun synes der er masser, forklarer hun og går Sandkaj igennem med et par lange og hurtige skridt.
Det er tre år siden, Orly Christensen flyttede til Nordhavn fra Grenå. Begge steder har hun været kendt i gadebilledet som en ivrig skraldesamler. Faktisk har hun svært ved at gå en helt almindelig tur.
”Nogle gange spørger min mand, om vi ikke bare kan gå en helt almindelig tur. Men jeg bliver sindssyg af at se alt det skrald overalt,” griner den 61-årige Orly Christensen.
Efterhånden er hun så kendt i gadebilledet, at folk henvender sig til hende.
”Nogle gange kommer børnene løbende hen og fortæller mig, at de har set en kapsel ligge og flyde et sted,” siger Orly.
Så snupper hun den med gribekloen.
Det har inspireret hende til at holde børnedag. Sidste år samlede hun otte frivillige børn en dag i august, og så blev der ellers samlet skrald ind.
”Vi samlede 3000 cigaretskod,” siger Orly forfærdet.

Skrald i vandet
Cigaretskod og tyggegummi er de allerværste syndere i Nordhavn, selv om det er til at overse en dag som i dag – men ikke for Orly. Hun har øje for hver en lille sprække i fortovet, hvor et skod kan gemme sig.
”Ja, mærkeligt nok er der skodder igen, for jeg var her også i går,” siger hun, mens hun går rundet om Frihavnstårnet, hvor hun bor med sin mand.
Når Orly Christensen samler skrald, er det ikke blot for at få tiden til at gå. Det har et højere formål.
”Vi er omgivet af vand herude, og alt det, der ikke samles op ender i vandet hos dyrene,” siger hun og ærgrer sig hørbart over det.
Hun er altid bevæbnet med gribeklo og en lang pincet, som hun bruger til at komme ind i alle huller og sprækker på sin vej. Om sommeren er en lille bærepose dog ikke nok.
”Bare et par grader varmere, så vælter det ind med mennesker, og så skal jeg have sorte sække med, når jeg går ud på min tur.”
Turen ligger som regel om aftenen, når hun kommer hjem fra arbejdet som supply manager i en eksportvirksomhed i Frederikssund. Men også om morgenen kan hun finde på at gå en tur og ”skralde”.
”Jeg går ind imellem klokken seks om morgenen, når jeg vågner, og her ingen mennesker er. Der er en fantastisk stemning,” siger hun.
Myndighederne er problemet
Orly Christensen har ofte kontaktet både Københavns Kommune, By & Havn og DSB for at få deres opbakning til at løse skraldeproblemet i Nordhavn.
”Det er faktisk myndighederne, der frustrerer mig mest herude. De formår ikke at renholde vores område ordentligt for vores surt tjente skattekroner.”
Rundt omkring i verden, hvor Orly har rejst, er mange skraldespande et hul i jorden, som kan absorbere enorme mængder affald.
”Det er meget bedre end de fingerbøl, vi har herude. På en lørdag med solskin er de fyldt på – jeg overdriver ikke – to timer. Så er det igen affald overalt. Hvorfor kan det ikke løses?”
Hun fortsætter ufortrødent sin kamp mod skraldet nu hvor sommeren nærmer sig med ispapir, tomme flasker og skodder.
”Jeg er vist bare typen, der gør noget og tager initiativ. Jeg vil hellere være konstruktiv og gøre noget selv end at sidde og blive irriteret. Og så vil jeg gerne bo et sted, der er rent.”