Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Overborgmester vil have nyt gymnasie i Nordhavn

Overborgmester Lars Weiss (S) vil have opført et helt nyt gymnasie i Nordhavn. De unge i Nordhavn kan ikke forvente at få plads på de nuværende gymnasier i området.

Mange unge i København oplever allerede i dag at blive afvist fra de overfyldte gymnasier og må søge langt væk hjemmefra – og presset vil kun vokse i fremtiden. Derfor mener overborgmester Lars Weiss (S), at det er rettidig omhu med et nyt gymnasium i Nordhavn, som er en bydel med stor befolkningstilvækst de kommende år.

”Vi hører om mange unge, der bliver nødt til at tage toget fra København hele vejen til Ishøj for at få en gymnasieplads. Det er simpelthen ikke i orden. Og slet ikke i en tid hvor der også er udfordringer med unges trivsel. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får et nyt gymnasie i Nordhavn”, udtaler Lars Weiss.

I et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og regionsrådsformand Lars Gaardhøj peger han på en løsning, hvor både det klassiske STX og den nye, praksisnære EPX-uddannelse samles under ét tag. Det vil i så fald være det første gymnasie af sin slags i Danmark. En kombination mellem STX og EPX vil give unge i København mulighed for at vælge mellem forskellige uddannelsesretninger samme sted, mener Lars Weiss.

Ikke plads på Gefion eller Gl. Hellerup
I brevet skriver han også, at Nordhavns unge ikke kan forvente at få plads på de eksisterende gymnasier i nærområdet.
“Når vi kigger på de nærmeste gymnasier, Gefion og Gl. Hellerup, er de allerede fyldt op med elever, der bor inden for kortere transporttider end langt de fleste indbyggere i Nordhavn vil få. Så længe transporttid – eller afstand – er det afgørende kriterium for tildeling af uddannelsespladser, vil elever i Nordhavn i fremtiden blive fordelt til gymnasier, der er endnu længere væk fra deres bopæl – med uacceptabelt lang transporttid til følge,” skriver han.
Frem mod 2050 forventes befolkningen i København at vokse med 100.000 – heraf vil 1.800 flere unge være i gymnasiealderen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »