Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Overdækning af Helsingørmotorvej skal undersøges

Partierne bag Københavns budget har afsat en halv million kroner til at undersøge mulighederne for at overdække en del af Helsingørmotorvejen.

Pengene skal gå til en såkaldt screening, som undersøger mulige konstruktionsformer, give overslag på CO2-udledning ved anlæg samt undersøge støjforhold med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere overdækningsprojekter.,

Idéen blev i første omgang lanceret i projektskitsen ‘Den Grønne Port’, som er lavert i samarbejde mellem beboerne i området og Bispebjerg Lokaludvalg, og med hjælp fra landskabsarkitekter fra STED by og landskab.

‘Den Grønne Port’ vil danne et grønt byrum i området mellem Strødamvej og Ryparken hen over Helsingørmotorvejen. Overdækningen vil kunne afskærme bydelene og binde bydelene Emdrup og Ryparken sammen. Området skal fremstå som en naturlig forlængelse af Lersøparkens grønne karakter og beplantes med træer, urter og græsser.

Helsingørmotorvejen har ca. 84.000 biler i døgnet, og trafikken forventes at stige yderligere med Nordhavnstunnelens forlængelse og eventuelle videreførelse som en østlig ringmotorvej rundt om København.

Bag aftalen står alle partier i Borgerrepræsentationen undtagen Socialdemokratiet og SF, som ikke var med i budgetforliget. Efter en screening skal der igen forhandles om at gå videre med en såkaldt foranalyse af et overdækningsprojekt.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close