Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Overskud i By & Havn

By & Havn har netop fremlagt sit halvårsregnskab, som viser et resultat på 1,4 mia. kroner. 

Tallet er inklusive en såkaldt markedsværdiregulering af selskabets gæld, som er på 12,325 mia. kroner. By & Havns formål er nemlig at afdrage på en gæld – som selskabet er stiftet med – og som stammer fra overdragelsen af arealer fra Københavns Kommune. Afdragene til kommunen går til finansiering af bl.a. metrobyggeri.

Ser man bort fra denne markedsregulering af gældens værdi, lander resultatet på 1,042 mia. kroner, hvilket er mere end 600 mio. kr. bedre end resultatet i 1. halvår af 2020
Egenkapitalen vil eksklusiv markedsværdiregulering være på 735 mio. kroner – og inklusiv reguleringen på minus 1,5 mia. kroner.

Ifølge By & havn skyldes det gode resultat primært at selskabets byggeretter (grunde til salg) er steget i værdi, og at der er kommet flere områder til. Udvikling og salg af byggeretter i Ørestad og Indre Nordhavn fortsat på tidligere års høje niveau. De nye udviklingsområder ved Fælledby og Stejlepladsen har fået godkendte lokalplanerne, og områderne kan derfor medtages i resultatet. 

By & Havn forventer samtidig salg af andre byggeretter for mere end 1 mia. kroner i resten af 2021, og det gør at adm. direktør Anne Skovbro er glad og stolt over resultatet.
Ikke alene lander By & Havn et af de bedste resultater i selskabets historie, som er med til at nedbringe gælden for sjette år i træk, men samtidig kan vi nu fremvise en positiv egenkapital. Det synes jeg er en milepæl, der er værd at bemærke, siger hun.

 

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »