Fire af de fem pakhuse på Sundmolen skal i fremtiden være moderne kontorhuse, men det rå havnelook skal bevares. Kom med på rundtur.
Torsdag 31. marts havde By & Havn inviteret til en ny ‘gå-tour’ på Sundmolen. Denne gang kunne deltagerne komme indi tre af de fire store pakhuse, som By & Havn i disse år renoverer for omkring 300 mio. kroner.
Turen startede på taget af Pakhus 53 på Orientkaj, hvor der er en fomidabel udsigt ud over Ydre Nordhavn. Dette pakhus er næsten færdigrenoveret og udlejet. I stueetagen på hjørnet ud mod Orientkaj station skal der åbne en café. Formand for Nordhavn Lokalhistorisk Forening, Jan Vestergaard, holdt et oplæg om områdets historie (se herunder).
Turen gik videre til Pakhus 54, som er tømt for lejere imens der laves en gennemgribende ombygning og modernisering. Både Pakhus 53 og 54 er opført af Østasiatisk Kompagni (ØK) i 1955. Sidste pakhus på turen var nummer 47 ud mod Kronløbsbassinet, som blev bygget i 1946 og tidligere blev brugt især til opbevaring af kaffe.
Nu er bygningen helt tømt – og alle vinduer er blændet af byggeplader. Men indenfor arbejdes der på livet løs. I stueplanet kommer der store panoramavinduer ud mod vandet og et indgangsparti til et stort loungeområde. Pakhus 47 får også en ny tagbygning. Mellem Pakhus 47 og 48 er der et pænt stor parkeringsområde. Det af området er afsat til boligbyggeri, oplyste By & Havn på mødet. Det samme er en del af området mellem Pakhus 53 og 54.
Pakhusenes historie
v. Bestyrelsesformand for Nordhavn Lokalhistorisk forening, Jan Vestergaard
Fra taget af Pakhus 54 kan man se ud over hele Nordhavn, Svanemøllen og dele af Øresund. For ca. 8000 år siden havde hele kystlinjen formentlig træbevoksning helt ud til vandet. Kyststrækningen lå længere ude i Øresund, svarende til vandet ud for Nordre Færgehavn, hvor den nye motorvejstunnel skal bygges til Nordhavn.
I dét område er der nemlig fundet tegn på en stenalderboplads, som nu ligger under vand.
For 200 år siden var der i Svanemøllebugten et lille forsvarsbatteri på en tange ud i vandet, svarende til den nuværende forlængelse af Aarhusgade. Det hed Kalkbrænderi Batteri og den sidste del af det blev bortsprængt i 1915.
Selve København stoppede stort set ved Kastellet. Derfra og nordpå lå der flere små havne på kyststrækningen, som gik helt ind ved Strandboulevarden. Selve Svanemøllen var en reel mølle, som nedbrændte i 1892.
Nordbassinet og Sandkaj-molen blev anlagt mellem 1885 og 1890. I 1891 begyndte de store anlægsarbejder af selve Frihavnen, hvor der første gang blev anvendt gravemaskiner i hovedstaden. Arbejdet foregik mellem kastellet og Nordbassinet.
Frihavnen i København var en konsekvens af tyskernes planer om at bygge Kieler-kanalen, som potentielt kunne omdirigere al transport af varer fra hele Østersøen udenom Øresund. Det var simpelhen for at bibeholde København som et knudepunkt for transport af varer til og fra Østersøen, at Frihavnen blev bygget.
En frihavn er et afspærret havneområde med vagthuse, indvejningsporte og hegn. Der var kajer, pakhuse og plads til industri med og uden produktion. Det var ”neutralt” og lå uden for landets toldgrænser. Varer kunne derfor indføres, oplægges, forarbejdes og genudføres uden told. Det blev indviet i 1894 og havde endda selvstændig elektricitet og togbane.
De mest kendte produktionsvirksomheder i området var Nordisk Film og Riffelsyndikatet. De fleste andre virksomheder arbejdede med import og eksport.
Redmolen, Sundmolen og Kronløbsbassinet blev anlagt i årene 1915-1918 og blev inkluderet i Frihavnen.
10-meter bassinet med mulighed for at modtage de allerstørste skibe på tidspunktet og badeanstalt blev etableret nord for Sundkajmolen.
I 1928 var Sundkaj den yderste mole med enkelte skure. Senere var der 4 lave pakhuse langs sydsiden af Sundkajmolen.
Efter Anden Verdenskrig blev de store pakhuse bygget på Sundmolen. Pakhus 47 var det første, som blev bygget i 1946. Pakhus 53 og 54 blev bygget mellem 1953 og 1955 til Det Østasiatiske Kompagni kaldet ØK. De blev brugt til blandt andet opbevaring af kaffe og andre varer. ØK havde også deres administration i bygning 54.
ØK var en af Danmarks største virksomheder. Da Frihavnen var på sit største arbejdede der over 11.000 havnearbejdere.
Pakhusene er på grund af deres historiske værdi vurderet bevaringsværdige af Københavns Kommune. By & Havn bruger i løbet af de næste år over 300 mio. kroner på en næmsom renovering og ombygning, så fire af pahusene bliver til moderne erhvervslejemål. Mellem nogle af pakhusene bygges der et mindre antal boligejendomme.
MERE OM DETTE EMNE:
