Der vil være støj fra pæleramning ved Pakhus 48 i den kommende tid. Pakhuset skal have lavet affaldscontainere under jorden samt en cykelrampe til kælderen.
Under pakhus 48 ligger en stor cykelkælder til virksomhedernes medarbejdere, og her skal der etableres en kombineret trappe og rampe, så det bliver nemt at komme op og ned med cyklerne.
Samtidig skal der nedgraves nogle affaldscontainere – såkaldte molokker – ved siden af pakhuset, som en del af affaldssystemet på Sundmolen.
Arbejdet blev påbegyndt 25. november 2024, mens det støjende arbejde først er planlagt til disse uger:
- 13.01.2025 – 24.01.2025: Byggegrubeindfatning og pæleramning (molokker)
- 27.01.2025 – 07.02.2025: Byggegrubeindfatning og pæleramning (trampe)
- 11.04.2025 – 21.04.2025: Døre og udskæring samt tekniske installationer
Tidsplanen er et foreløbigt estimat, som kan blive justeret. Men arbejdet forventes afsluttet i slutningen af april 2025.