Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Pakhus 47 kåret som Årets Byggeri

By & Havn har vundet prisen Årets Byggeri 2024 i kategorien Erhverv, for istandsættelsen af Pakhus 47 på Sundmolen. Prisen blevoverrakt til By & Havn i noon eatery onsdag.

Pakhuset er et af fire historiske pakhuse på Sundmolen, der oprindeligt blev bygget til opbevaring af gods og fødevarer fra hele verden.  

Dommerkomiteen skriver om prisen: 

“Pakhus 47 er et eksempel på, hvordan ressourcebevidst renovering kan kombinere bæredygtighed og bevaring af industriarven for at skabe moderne kontorfaciliteter, der imødekommer både nutidens og fremtidens behov.” 

“Omdannelsen af det historiske pakhus fra 1947 til moderne arbejdsrum er et projekt, der fremhæver værdien af at bygge videre på eksisterende strukturer fremfor nybyggeri. En tilgang, der sparer ressourcer og reducerer miljøbelastningen. Kombinationen af historisk autenticitet og moderne funktionalitet understreger Pakhus 47’s rolle som en central aktør i Nordhavns fremtidige udvikling”.

Årets Byggeri er en national hæderspris, som hvert år tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning. Dommerkomitéen er sammensat af topchefer fra byggebranchens vigtigste organisationer og institutioner. 

Fotos herunder: Emil Lund Pedersen/Byggeri+Arkitektur

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close