Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Paustian-2

 Siden Utzonhuset blev tegnet af Jørn Utzon i 1987, har det fredede hus dannet ramme for ikke kun møbeldesign, men også for udstillinger, filmforevisninger, foredrag og design talks.
Paustian huset i Nordhavn, København, blev tegnet i 1987 af den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon, der også der også tegnede Sydney Opera House. Udvidelsen af Utzonhuset i 2010 er tegnet af sønnen arkitekt Kim Utzon – en tilbygning som fuldender det oprindelige hus på fineste vis. Siden har det fredede hus dannet rammerne for ikke kun møbler og design, men også udstillinger, filmforevisninger, foredrag og design talks.
 

PIONERER SIDEN 1964
Siden 1964 har vi stået for noget af det ypperste indenfor design og møbelkunst – både til private hjem og virksomheder verden over. Vi er forhandlere, distributører og producenter. Vi er rådgivere, kuratorer og designere.

OLE PAUSTIAN
Paustian blev stiftet af Ole Paustian i 1964. Ole Paustian blev medejer af det firma, som hans far havde ejet siden 1937. I butikken, som lå på Vesterbrogade nr. 67, blev der solgt diverse restpartier samt hestedækken, som gik hen og blev en stor succes. Som medejer og ansvarlig for den daglige drift, begyndte Ole Paustian sammen med sin kone Monika Paustian, at lave sin fars butik om til en møbelforretning, og det blev begyndelsen på det Paustian, vi kender i dag.

Ole og Monika Paustian blev personligt venner med en række internationale designere; blandet andet Alvar Allto og Ray og Charles Eames, hvilket hurtigt kom til at afspejle sig i sortimentet.

Ole og Monika Paustian begyndte også at lave meget andet, som ikke havde med møbelsalg at gøre. Udstilling af Herman Miller, jazzkoncerter med Svend Asmussen og flere internationale navne, som spillede på Montmartre, blev en del af deres daglige virke.

UTZONHUSET 1987
Ole og Monika Paustian havde lært Utzon-familien at kende i forbindelse med en indretningsopgave for Bagsværd Kirke. Da Ole og Monika Paustian nogle år senere besluttede at få bygget et hus til Paustian, faldt valget naturligt på Jørn Utzon. Ole og Monika Paustian definerede, hvad huset skulle kunne, og så gik Jørn Utzon sammen med sønnerne i gang med at lave den første skitse i pap. Han kom med små tegninger på servietter, og langsomt tog det form. Det store panoramavindue og lyset fra vandfladen, der reflekteres i loftet og falder ned som støvregn i bygningen. Elementerne blev støbt på Bornholm og sejlet tilbage og rejst som en skov. Jørn Utzon beskrev det som en bøgeskov med løvhæng og vandret liggende grene.

I 2010 tegnede sønnen arkitekt Kim Utzon en tilbygning, som fuldender det oprindelige hus på fineste vis.

Close