Rambøll fastholder, at dumpning af havbundsmaterialer i Køge Bugt kun afgiver 0,99% af næringsstofferne til havmiljøet. Samlet set forøges mængden af næringsstoffer med 1 promille årligt.
Kan det virkelig passe, at det ansete rådgivende ingeniørfirma Rambøll har baseret deres miljøundersøgelse af dumpning af havbundsmateriale i Køge Bugt alene på en ældre amerikansk forskningsartikel fra 1981?
Det fremgik af flere danske medier i sidste uge. 26. april var tophistorien i DR TV AVISEN f.eks. “Lynetteholms miljøvurdering baseret på gammel forskning”.
Men nu har Rambøll taget til genmæle. Firmaet har lavet den Miljøkonsekvensrapport, som omhandler ‘klapningen’ af havbundsmateriale fra Lynetteholm i Køge Bugt.
Rapporten bygger på en lang række tekniske baggrundsrapporter udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI).
Kunne være udeladt
Her indgår bl.a. data fra andre danske infrastrukturprojekter samt studier af de lokale forhold i det sydlige Øresund, såsom strømningsforhold og sedimentspredning.
“Det er altså ikke den gamle amerikanske rapport, der danner grundlaget for vores arbejde. Vi har selv været ude og taget prøver, haft dem på laboratorium og målt på forurening. Miljøkonsekvensrapporten er på 200 sider og har 100 forskellige referencekilder. Den baserer sig altså ikke på et enkeltstående amerikansk studie”, siger Stine Gro Jensen, der er afdelingsleder for miljøvurderinger i Rambøll og har en Ph.d. i naturgeografi.
Hun er ærgerlig over, at et solidt fagligt arbejde bliver forsøgt reduceret.
”Vi har med det amerikanske studie forsøgt at inddrage den viden, der nu måtte eksistere historisk. Der ændrer ikke på, at vi også har regnet specifik på effekten præcis på dette projekt – det står vi helt på mål for”, siger Stine Gro Jensen til Havnefronten.
Miljøkonsekvensrapporten vurderer, at klapningen i Køge Bugt frigiver kvælstoffer i størrelsesordenen 0,99 procent af den samlede mængde af sedimenter, som flyttes fra Lynetteholm området.
1 promille
I alt tilfører klapningen af sedimenter potentielt 11 ton kvælstoffer til det sydlige Øresund hvert år i de to år, hvor klapningen foregår.
Det skal sammenlignes med den normale tilførsel af kvælstoffer fra land og fra Østersøen i samme periode.
Beregningerne i rapporten viser at der årligt udledes ca. 1.000 ton fra land og ca. 10.000 ton fra Østersøen. Med andre ord vil mængden af kvælstoffer øges med omkring 1 promille som følge af klapningen.
“På denne baggrund er klapningsbidraget vurderet som mindre betydeligt,” forklarer Stine Gro Jensen.
