Line Barfod (EL), Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) ved Levantkaj torsdag morgen 23. juni.Andelen af almene boliger skal op på 40% i byudviklingsområder. Især i Nordhavn skal der bygges meget mere alment. Det har regeringen og Københavns Kommune nu aftalt.
Regeringen har indgået en samarbejdsaftale med Københavns Kommune, der skal sikre flere billige boliger til både studerende, familier og hjemløse i byen. Andelen af nye almene boliger skal hæves til 40 procent i Københavns byudviklingsområder frem til 2031. Der skal findes plads til de mange almene boliger især i Nordhavn, Ørestad og Jernbanebyen. I dag er kravet at der skal være 25% almene boliger i områderne.
“Vi må erkende at det ikke er lykkedes at nå målet om 25% i områder som Nordhavn, Sluseholm og Teglholm. Med den nye aftale kan vi fremrykke noget af det almene byggeri, som er i støbeskeen. Og vi får lov til at lave en rækkefølgeplan i områderne, så det almene boligbyggeri ikke altid kommer til sidst,” siger Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Pressemødet om den nye aftale foregik foran den internationale skole på Levantkaj. Overborgmesteren forventer nemlig, at mange af de nye almene boliger kommer til at ligge i Nordhavn, som er det klart største byudviklingsområde i kommunen. Alene på Levantkaj skal der i de kommende år bygges 505.000 etagemeter boliger og erhvervsejendomme til omkring 12.000 nye beboere og medarbejdere.
Men ambitionen om ‘blandet by’ i Nordhavn kan blive udfordret, eftersom næsten hele Århusgadekvarteret består af dyre ejerboliger. De ‘rige’ kommer til at bo på den ene mole, og de ‘fattige’ på en anden. Sådan ser overborgmesteren ikke på det:
“Det er klart at vi skal have vendt den udvikling. Men Nordhavn er jo et stort område, som ikke kun dækker Århusgadekvarteret og Levantkaj. Nu kan vi lave en rækkefølge for hvilke byggerier der sættes i gang først. Og vi kan arbejde med boligprojekter, hvor man blander ejerboliger, lejerboliger og f.eks kommunale institutioner i samme karré. Det findes allerede nogle steder i byen, og det skal vi have mere af,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (EL) kalder aftalen for “afgørende og banebrydende”.
“De almene boliger har et kæmpe efterslæb i København. Man har ikke ønsket at bygge alment i mange år og nu er problemerne ved at blive kæmpestore. Det skal være muligt for SOSU’er, gadefejere og studerende at blive boende i København,” siger Line Barfod, som samtidig vil arbejde for at de mange nye almene boliger ikke kun bliver 4-værelses lejligheder til familier. Behovet for andre boligtyper er nemlig stort, f.eks. boliger til singler og bofællesskaber.
“Der skal også være boliger til familier. Men vi skal samtidig udvikle andre boligformer. For eksempel mindre boliger og boligfællesskaber,” siger Line Barfod.
Samarbejdsaftalen mellem staten og Københavns Kommune kommer som en følge af en boligaftale i Folketinget i november 2021, hvor der også blev skabt en ny fond. ’Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed’ indeholder ikke mindre end 10 milliarder kroner, og kan give de almene boligforeninger såkaldte grundkøbslån, så de kan købe byggeretter i områder med høje grundpriser. Der skal også etableres flere almene boliger i eksisterende boligområder, eksempelvis via etablering af taglejligheder, og Københavns Kommune forpligter sig til at undersøge, hvordan 4.000 ungdomsboliger kan blive opført hurtigere end planlagt, samt at udarbejde en hjemløseplan.
MERE OM DETTE EMNE:
