Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Ripple Residence: Forvaltning siger OK for højere byggeri

På mandag 4. november skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget drøfte en dispensationsansøgning fra Ripple Residence byggeriet i Helsinkigade.

Bygherren ønsker at forhøje byggeriet af hensyn til teknikbygninger på taget.

266 borgere har protesteret imod ændringen af byggeriet ved at indgive høringssvar. Men Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til udvalget, at ansøgningen imødekommes. 

Forvaltningen vurderer, at “en punktvis overskridelse af den maksimalt tilladte bygningshøjde ikke vil få store negative konsekvenser for området, da Nordhavn i forvejen er et tæt bebygget område med høje bygninger, herunder nabobygningen på 21 m og Kronløbsøen på 23 m”. 

Forvaltningen vurderer desuden, at teknikområderne på tag i mindre grad vil påvirke sollys og skyggevirkninger, da de er trukket tilbage, så de ikke kan ses fra gaden. Forvaltningen vurderer ydermere, at løsningen harmonerer arkitektonisk med bebyggelsen.

Den endelige beslutning træffes i udvalget, enten i enighed eller efter afstemning. Mødet begynder klokken 15.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »