Den socialrealistiske og smukt fotograferede Roma kan meget vel blive årets Dark Horse, der ender med at vinde hele Oscar-ræset
Titel: Roma. Instruktør: Alfonso Cuarón. Medvirkende: Yalitza Aparicio, Marina de Tavira, Diego Cortina Autrey. Varighed: 135 minutter.
Historien begynder på fliser. På fliserne flyder der vand. Efter nogle minutter drejer kameraet fra jorden til ansigtshøjde, og vi ser tjenestepigen Cleo. Cleo vasker hundelorte væk. Hun er mexicansk-indianer og arbejder som tjenestepige i en stor villa for en hvid overklassefamilie med fire børn. Over huset flyver en flyvemaskine. Som et symbol på friheden, hun aldrig opnår.
Scenen er sat for en af dette års mest omtalte og smukkeste film.
Det har generelt været et skuffende amerikansk filmår, i hvert fald hvad gælder Oscar-feltet for bedste film. A Star is Born er ærlig talt en plat omgang. BlacKkKlansman er sjov på den kulsorte måde, men behandler også et alvorligt emne lidt for gøglet. Bohemian Rhapsody er en ret vellykket, folkelig film, men nærer ingen kunstneriske ambitioner.
Det gør Roma i den grad. Og netop derfor kan filmen om en mexicansk tjenestepige i 1971 vinde det hele.
Parentes bemærket er det overraskende, at Oscar-akademiet overhovedet nominerer en film på spansk til bedste film. De bedste ikke-engelsksprogede film bliver som regel puttet i den mindre kategori af samme navn, og så er det ellers op til amerikanske film at dyste om den store hæder.
Roma, i øvrigt navnet på et kvarter i storbyen Mexico City, er med i begge kategorier og med sit dejligt langsomme tempo og sine betagende sort-hvide billeder af Mexico anno 1971 en fryd for øjet. Som at være i en gammel Fellini-film. Eller bare i Mexico selv.
Læg dertil filmens sparsomme, men dybt rørende handling, og det gør nomineringen overraskende. Men netop fordi de øvrige amerikanske film rent kunstnerisk er below par, har den en chance. Instruktøren er også et kendt navn i USA:
Alfonso Cuarón slog igennem med den elskelige mexicanske road movie Og din mor om to teenageres besættelse af en smuk, 28-årig kvinde på en rejse gennem Mexico. Senere lavede han Hollywoodfilm som Harry Potter and the Prisoner of Azkaban og Gravity, men er nu tilbage i topform om egne barndomserindringer i en overklassefamilie i et autoritært Mexico. I en tid hvor den autoritære præsident Luis Echeverría Álvarez slog hårdt ned på demonstrerende studenter med mange døde til følge.
Noget, der bliver antydet, men fortællingen er zoomet langt længere ind.
Tjenestepigen Cleo følger hver en detalje i overklassevillaen. Faren, som er forsker, har midtvejskrise og skrider fra familien. Den hjemmegående mors magtesløshed med fire unger. Og den bil, der bliver købt velsagtens som trøst, og de fine fester.
Tjenestepigen får ofte morens frustrationer at føle, men må makke ret og indynde sig. Mister hun sit job, venter fattiggården. Roma har en socialrealistisk indigneret natur. Men uden at pege fingre. For den hjemmegående mor er måske blind for sine privilegier, men også et menneske, der vil det bedste for børnene og og sine tjenestepiger.
I en grad så Cleo blive en naturlig del af familien, og de børn hun passer, bliver nærmest hendes. Med sin enkle sårbarhed rummer Roma store følelser og en kærlighed, man falder for. Hverdagslivet går i ring indtil hun bliver gravid med en fyr, hun har mødt i byen. En fyr, som træner kampsport og er lakaj for præsidenten ..