Nu bliver det nørdet: Læs og se hvad der foregår på Kronløbsøens byggeplads lige nu. Produktionsdirektør Claus Munk Petersen fra NCC forklarer om efterramning, grouting og reinfiltration.
Kontorpavillonen er lige sat op, computerne er ikke pakket ud endnu, men der er halvvarm kaffe i engangskruset, og produktionsdirektør Claus Munk Petersen fra NCC sidder klar til at fortælle Nordhavns Avis læsere, hvad der egentlig foregår lige nu på den store byggeplads ude på sandpuden i Kronløbsbassinnet.
Her skal der om godt tre år stå en ø på cirka 9500 kvadratmeter med fire etagers kælder og cirka 25.000 etagemeter boliger ovenpå. Ser man ud af vinduet, ligner byggepladsen dog mere en meget stor sandkasse, hvor mænd i selvlysende gult tøj leger med deres maskiner uden at ænse den silende regn.
Det er Claus som har ansvaret for de tungeste opgaver med spuns, jord, sand og beton på Kronløbsøen. Han skal faktisk lægge grunden til Danmarks ø nummer 432 med fire etager under vand. Og styrer lige nu de omkring 40 mand, som er i gang med at lave spunsvægge, lægge rørledninger, pumpe sand og etablere et byggefelt, som man kan køre og sætte kraner på.
Broer og nedkørsel må vente
Claus Munk Petersen er ikke uvant med at bygge kældre ude i vandet. Han stod også for anlægget af parkeringskælderen på Kvæsthusmolen, som ligger under Ophelia Plads.
“På Kvæsthusmolen anlagde vi nogle midlertidige sandfyldte konstruktioner først, for at kunne bygge. Her er opgaven bare noget større, da vi skal dybere ned, og fundamentet skal bære et stort byggeri ovenpå, siger Claus Munk Petersen lakonisk.
Status midt i oktober er, at sandpumpeskibet er færdig med at pumpe sand ind gennem en lang slange fra Orientbassinnet til Kronløbsbassinnet. Der er lagt 30 cm stabilgrus ovenpå sandet, så maskinerne har et fast underlag.
Spunsvæggene rundt om selve øen er vibreret på plads, og nu foregår en af de mest larmende arbejder i hele det tre-årige byggeprojekt, nemlig efterramningen, hvor spunspladerne bankes fast i kalklaget 14-16 meter nede i undergrunden. Der bliver også rammet pæle ned, som skal bære byggekranerne, der snart kommer til at omkranse byggefeltet.
Ved Fortkaj arbejder gule mænd ved den kommendenedkørsel til parkeringskælderen. Det duer dog ikke at lave nedkørslen færdig nu. For de næste par år skal det være muligt at køre rundt om byggegruben med store maskiner. “Vi har overvejet hvornår vi skulle bygge nedkørslen. Nu eller senere? Det er blevet til, at vi har lavet spunsvægge til tunnelen og ført rørledninger igennem væggene. Men derefter lægger vi en kørebro over, og bygger selve nedkørslen senere,” siger Claus.
På samme måde vil NCC vente med at bygge de broer, der skal føre ud til Kronløbsøen. Det vil være for kompliceret at gøre plads til dem nu, vi har brug for at kunne komme til med maskiner og kraner.”
Det samme gælder alle installationerne, som skal forsyne øen med elektricitet, vand og skraldesug. Det kan ikke laves, før den store kælder et støbt.
Minuskoter
Claus Munk Petersen forklarer en masse om koter, dvs.dybden af de forskellige dele af byggeriet. For eksempel skal bundpladen i byggegraven støbes i kote -11, altså 11 meter under havets overflade. Snart bliver sandet i selve øens byggegrav pumpet og gravet ud i Kronløbsbassinnet igen.
På den anden side af spunsvæggene skal der også pumpes sand væk til kote -11, så der kan støbes betonvægge på ydersiden af spunsen.
“Den endelige vanddybde i bassinnet rundt om øen skal være på kun 2,5 meter. Så nårvi har støbt beton færdig, tager vi noget af det gamle sand tilbage,” forklarer Claus.
Grouting
Ser man ud på byggepladsen her midt i oktober, er to maskiner i gang med at banke spunsvæggene fast i kalklaget 14-16 meter nede i undergrunden. Det larmer. Samtidig er en maskine i gang med at ‘groute’ langs spunsvæggene. “Det betyder at vi borer nogle huller og pumper cement ned i nogle punkter langs spunsvæggen, for at tætne den.”
Ved Fortkaj arbejdes der på rørledningerne, som skal føres igennem spunsvæggene ved den kommende nedkørsel. En stor rørledning skal føres gennem byggefeltet og ud i Kronløbsbassinnet. Det er overfladevand oppe fra Østerbro, der føres ud her.
Svanemølleforkastningen
Andre arbejder med at forberede grundvandssænkning. Når man laver et meget stort hul i jorden, siver grundvandet op i hullet. Det skal reinfitreres, dvs. pumpes tilbage i undergrunden.
Der er meget strikse regler for, at grundvandsspejlet skal holdes i samme niveau som før. Og vi befinder os tæt på den såkaldte Svanemølleforkastning, som betyder at undergrunden lige her er kraftigt vandførende.
Derfor har vi udført en række boringer, hvorfra grundvandet pumpes op. Derfra skal det føres ud til nogle brønde, hvor det kan ledes tilbage til undergrunden.”
In situ støbning
Når grundvandssænkning og fordeling, efterramning og grouting er færdig, skal Claus Munk Petersens folk i gang med at støbe. Alt betonarbejde foregår med ‘in situ’ beton, det vil sige frisk beton som køres ind på pladsen med betonkanoner.
Når dette arbejde starter, regner Claus med at få brug for cirka 100 mand. Derfor er der også gang i byggeriet af en endnu større skurby, så betonfolkene har et sted at skifte tøj, holde pauser og møder.
Betonstøbning af øens kælder har mange tekniske finesser. Ud til vandsiden skal der etableres en membran, som holder vandet ude.
For at holde den store bundplade på cirka 9500 kvm. fast, skal der sættes 500 søjler ovenpå den. Og den skal forankres til 700 store jordankre.
“Vi ser frem til at komme i gang med støbearbejdet. Men som du nok kan forstå, er der mange detaljer, der skal være på plads, før byggegruben er klar. Kom tilbage om et par måneder, så kan du se hvor langt vi er nået”.
MERE OM DETTE EMNE:
