Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
nordhavn luftfoto

Nye tal: Sådan er beboerne i Nordhavn

Nye tal om Nordhavn fortæller at bydelen er vokset og at har flere elbiler, cykler meget og tjener ganske meget mere end gennemsnittet i Københavns Kommune.

Hvor gamle er vi, vor meget tjener vi og hvordan bor vi? 
Nordhavns beboere kan nu blive lidt klogere på sig selv. Herunder kommer nogle af tallene fra By & Havns statistiske rapport fra i år. Vi dykker bl.a. ned i Nordhavns boliger, indbyggernes alder, antal, transportvaner og indtægt.
De første beboere i Århusgadekvarteret flyttede ind i 2017. Fem år senere er der nu 3.504 beboere i Nordhavn. Og tallet vil fortsat vokse. Om 30 år forvente det at Nordhavn har 10 gange så mange beboere, så bydelen er på størrelse med Bornholm, Lolland eller Assens hvad angår befolkningstallet.
Tallene viser også at Nordhavns beboere har et højere bilejerskab end i resten af København, men faktisk vil de hellere cykle. Andelen af beboere, som tager den daglige pendler- eller indkøbstur på cykel er på 40 procent, imod 29 procent i hele København.
Tallene er primært baseret på data leveret af Danmarks Statistik og DTU. De forventede udviklingsperioder og estimater for Nordhavns delområder ved fuld udbygning er baseret på By & Havns egne forventninger, og skal tillægges en hvis usikkerhed.

36.000 Så mange beboere vil der være i Nordhavn i 2050. 21.000 vil bo i Ydre Nordhavn. 8.000 på Levantkaj og resten i de nuværende kvarterer i Århusgade, Sundmolen og Marmormolen. I dag er der 3.504 beboere i Nordhavn, hvoraf 2.279 bor i Århusgadekvarteret, 714 på Sundmolen og 480 på Marmormolen.
Da Nordhavn Avis udkom første gang i 2019, havde Nordhavn 2.475 beboere.

yoga goeteborg plads

9.005 Så mange arbejdspladser er der i Nordhavn. Antallet af virksomheder er 1.069, hvis man medregner alle mindre virksomheder med 0,5 årsværk og opefter. I prognoserne forventes der at være 45.000 arbejdspladser i 2050. 20.000 i Ydre Nordhavn og resten nogenlunde ligeligt fordelt mellem Levantkaj, Svanemølleholm, Trælastholmen, Kalkbrænderihavnen, Sundmolen, Århusgadekvarteret og Marmormolen.

34,1 Så gammel er den gennemsnitlige beboer i Nordhavn. I hele Københavns Kommune er gennemnsitsladeren 36,3. Andelen af børn på 0-9 år er på 23 procent –  lidt højere en kommunegannemsnittet på 19 procent. Andelen af seniorer over 60 år er til gengæld lavere – på 8 procent imod 15 procent i hele kommunen.

794 Så mange biler ejes af beboere i Nordhavn. Andelen af husstande med bil er på 44 procent hvilket er højere end kommunegennemsnittet på 39 procent. Nordhavn har taget elbilerne til sig. 15 procent af bilerne kører på strøm. I hele kommunen er det kun fem procent af bilerne, som er elbiler.

sundmolen groenne forloeb 11

2,2 Så mange mennesker bor der i gennemsnit i hver af de 1.549 boliger i Nordhavn. Det er lidt flere end kommunegennemsnittet på 2,0. Men der er også mange boliger med flere beboere. I 34 procent af boligerne i Nordhavn bor der tre eller flere mennesker. Imod kommunegennemsnittet på 25 procent. Århusgadekvartet har flest af de store husstande. Her har 36 procent af boligerne mere end tre beboere.

805.000 Så mange kroner tjener hver husstand i Nordhavn i gennemsnit årligt. Det er markant højere end gennemsnittet for hele Københavns Kommune på 414.000 kroner. 
Man tjener mest i Århusgadekvarteret hvor årsindkomsten er 858.000 kroner. På Sundmolen tjener man 774.000 kroner årligt og på Marmormolen 633.500 kroner årligt.

8 Så mange procent af pendlerturene i Nordhavn bliver taget med kollektiv transport. Det skal sammenlignes med at 12 procent af beboerne i hele København, benytter kollektiv transport, når de skal til og fra arbejde, uddannelse mv. 
21 procent af Nordhavns beboere tager pendlerturen med bil – imens hele 40 procent kører dagligt på cykel. Det er markant mere end andre steder i byen. I hele København er gennemsnittet for cykelture kun på 29 procent.

1.846 Så mange boliger er der i dag i Nordhavn. Den gennemsnitlige størrelse er 105 kvadratmeter. Men hele 71 procent af boligerne er over 90 kvadratmeter.
50 procent af boligerne er ejerboliger, imens omkring 36 procent er private udlejningsboliger. Omkring 7 procent er almene boliger. Et tal som ventes at stige markant i de kommende år. Dertil kommer ungdoms- og kollegieboliger.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »