Teknik- og Miljøudvalget skal mandag tage stilling til, om tre industribygninger på Baltikavej 25 skal bevares. Det drejer sig om en stor lagerhal, en mindre kontorbygning og et udhus.
OPDATERING 26. november: På Teknik- og Miljøudvalgets møde 25. november godkendte udvalget uden afstemning, at bygningerne kan nedrives.
By & Havn ønsker at rive de tre bygninger ned for at gøre plads til bl.a containeropbevaring. En del af området er desuden eksproprieret til anlæg af et nyt vejkryds i forbindelse med Nordhavnstunnelen. Og her vil bygningerne stå i vejen.
Men Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (EL) har sammen med socialdemokraten Marcus Vesterager anmodet om at forvaltningen undersøger muligheden for at nedlægge et såkaldt § 14-forbud, med henblik på at udarbejde en bevarende lokalplan for bygningerne.
“Ikke bærende elementer i kulturmiljøet”
Teknik- og Miljøforvaltningen skriver i indstillingen til udvalget, at bygningerne er beliggende i et område, der i Kommuneplanen 2019 er udpeget som kulturmiljøer, men bygningerne er ikke kategoriseret bevaringsværdige og heller ikke som “bærende elementer i kulturmiljøet”.
Bygningerne er så nye, at de ikke er vurderet efter SAVE-metoden ift. bygningers bevaringsværdier. Kontor- og lagerbygninger er opført i 1991 og udhuset er fra 2008.
By & Havn har bl.a. oplyst, at lagerbygningen har været brugt til håndtering af farligt organisk affald og husholdningsaffald. Affaldsrester og tilhørende væsker har igennem årene gennemvædet stål, hal og tilhørende betonkonstruktioner. Man mener ikke at bygningen kan renoveres eller omdannes.
Også Vejdirektoratet mener at bygningerne skal nedrives. Bl.a. fordi, at der i forbindelse med Nordhavnstunnelene skal anlægges et nyt vejkryds ved Kattegatvej/Baltikavej. Det nye kryds vil komme til at skære halvdelen af lagerbygningen over. En del af området er derfor en del af anlægsloven for Nordhavnstunnelen og står for at blive eksproprieret.
Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen er bygningerne ikke bevaringsværdige:
“Bygningerne på Baltikavej 25 forekommer at være ganske ordinære industribygninger fra hhv. 1991 og 2008 af gennemsnitlig standard, som ikke har en generel arkitektur- og kulturhistorisk interesse og ikke
fortæller væsentligt om områdets korte historie. Samlet vurderes det, at bygningerne ikke er bevaringsværdige,” skriver forvaltningen.
Omvendt bevisbyrde?
Nedrivningssagen er det nyeste eksempel på, at politikerne ønsker et nyt paradigme for bevaring af bygninger, også kaldet “Bevar eller forklar”. Her skal alle nedrivninger af bygninger som princip gøres forbudt, med mindre bygherren kan komme med en rigtig god forklaring. I dag er al nedrivning i princippet tilladt, med mindre bygningen er fredet eller har en særligt høj bevaringsværdi på den såkaldte SAVE-skala.
Et flertal af partierne i Folketinget indgik i forsommeren et forlig om grønt byggeri, og i den forbindelse blev de enige om at undersøge mulighederne for at gøre det nemmere for kommuner at sige nej til nedrivninger. I Københavns Kommune ønsker et flertal af partierne, at Folketinget vedtager et decideret nedrivningsforbud med mulighed for dispensation. Og indtil da vil man gå efter at behandle hver eneste nedrivninssag i Teknik- og Miljøudvalget, skriver Magasinet KBH.
MERE OM DETTE EMNE:
