Det er mere absurdkomik end falden-på-halen-humor i underspillet komedie om to tosser, der rejser til Kina for at blive rige på “den vestlige panda”
Titel: Sankt Bernhard Syndikatet. Instruktør: Mads Brügger. Medvirkende: Frederik Cilius, Rasmus Bruun, Vibeke Manniche. 100 minutter. Premiere: 9. maj
• Filmen har været ventet i fankredse. Ikke mindst fordi hovedrollerne, to forretningsmænd, bliver spillet af skuespillerne Frederik Cilius og Rasmus Bruun, kendte for Den korte radioavis og nu Den korte weekendavis. Satirisk radio, hvor den iltre, fordrukne journalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og den bløde mandsling Rasmus Bruun tager dybt pis på danskerne og ugens begivenheder.
Derfor var det også en overraskelse, at det ikke var de to velkendte radioroller, som deres filminstruktør og chef på Radio24Syv, Mads Brügger, kendt for de grænseoverskridende dokumentarer ‘Ambassadøren’ og ‘Det røde kapel’, ville gøre brug af i Sankt Bernhard Syndikatet.
I stedet spiller komikerduoen to forretningsmænd, der sammen med sanktbernhardshunden Dollar rejser til Kina for at sælge familiehunde til kineserne. Frederik er en storsnuet rigmandssøn, der kæmper for sin fars anerkendelse. Rasmus er – lig sin rolle på radioen – den skvattede type uden store ambitioner. Han har netop arvet en stor sum penge fra sin far.
Til en reunion-fest på rigmandssøn-kostskolen Herlufsholm får Frederik færden af arven og tilbyder den ellers uduelige Rasmus partnerskab. Rasmus har pengene, og Frederik har ideen. Men først da Rasmus kort tid efter får konstateret Als, altså den sygdom, som Stephen Hawking havde, siger han ja. Det umage par drager mod den kinesiske millionby Chongqing med en stor, tyk sanktbernhardshund.
Plottet er ligeså absurd som måden, filmen er blevet til på. Mads Brügger har valgt at lave filmen uden de kinesiske myndigheders kendskab. Ja, uden kinesernes kendskab. De fleste kinesere, Frederik og Rasmus møder på deres vej, aner ikke, at de er med i en film, men tror rent faktisk, at de står over for to forretningsmænd, der sælger familiehunde.
Det er med det kendskab, at filmen for alvor bliver sjov i al sin absurditet. Når Rasmus overdrevent og forgæves forsøger at sælge sin hund til en familie og får at vide, at han skal skrue lidt ned for sælgercharmen. Når Rasmus midt i et vigtigt forretningsmøde skal kaste op. Eller når Rasmus og Frederik holder en stort anlagt fest med musikalske indslag i en funklende, gylden sal, men hvor næsten ingen møder op. Mange havde ellers sagt, at de ville komme.
Selv om filmen siger en smule om kinesisk kultur, stikker filmen ærlig talt ikke skide dybt. Og det underspillede skuespil, sarkasmen og deadpan-komikken er ikke i klasse med Coen-brødrenes ‘The Man Who Wasn’t There’, Martin Mcdonaghs ‘Three Billboards at Ebbing, Missouri’ eller den tragi-komiske serie ‘Breaking bad’.
Men mindre kan også gøre.
Selvfølgelig er det en kamp at få solgt den skide hund. Og selvfølgelig går der knaster i den mellem de to rejsende. Den oppustede, overalvorlige Frederik og nervøse Rasmus, der tager selfies og i det hele taget ikke tager tingene så skide tungt.
Her er både druk og skænderier og fiaskoer. Indtil, endelig, en stor forretningsmand bider på. Spørgsmålet er så, om den kinesiske rigmand, der forlanger 16 kartoner cigaretter for et møde, så også er ærlig .
Tør humor, der virkelig holder:
Broken flowers
(Jim Jarmusch, 2005)
Jim Jarmuschs film er kendt for excentriske karakterer, skæve kvarterer og en humor tør som den tørreste cigaret, der blev røget så rigeligt af i en af hans andre film, Coffee and cigarettes. Bill Murray (‘Lost in Translation’, ‘Ghostbusters’) er også en af de store inden for tør humor, så hvorfor ikke slå sig sammen med ham der Jim? ‘Broken flowers’ er et vellykket komediedrama om Don Juan, der er ved at blive gammel. Han tager ud på en rejse til tidligere elskerinder, da han får et anonymt brev om, at han er blevet far.
Barfly
(Barbet Schroeder, 1987)
‘Barfly’ er anbefalet før i denne lille filmsprøjte, men tillad en reprise. Har du ikke læst Charles Bukowski, så kom i gang. Den fordrukne, spidende pen går også igen i hans manuskript til ‘Barfly’.
“Hader du mennesker?” bliver den knytnæveglade, storrygende værtshus-flue Henry Chinaski spurgt om.
“Jeg hader dem ikke … Jeg har det bare bedre, når de ikke er her …,” svarer han tørt, så man ikke er helt sikker på, om han mener det. ‘Barfly’ handler om en ufaglært arbejder og dagdriver, der driver den af i Los Angeles’ barer og forsøger at opretholde økonomien og kærligheden.
Breaking bad
(Vince Gilligan, 2008-)
Det skal indrømmes, at det først er for nylig, at denne anmelder har fået set Netflix-succesen ‘Breaking bad’ om den kræftramte gymnasielærer, der får magt og indhold i sit liv af at fremstille methamfetamin. Men kampen om stofferne på gaden er ikke helt ufarlig. Samtidig må han skjule sin virke for sin kernefamilie. Det er både tragisk og stereotypt, at det er skide sjovt. Den dominerende kvinde af en kontrolfreak til hans kone. Ham selv, den skvattede mand, der som en superhelt lever et dybt hemmeligt, hårdkogt liv. Og en ung pusher, der som Beavis and Butthead tager pis på ungdommens trang til slang og det at være street, yo!