• Slow West tager os med tværs over det lovløse USA i søgen på den store kærlighed. Men hvad hvis følelserne ikke er gengældt?
Slow West. Instruktion: John Maclean. Med Michael Fassbender, Kodi Smit-McPhee, Ben Mendelsohn m.fl.
Den 16-årige Jay Cavendish (Kodi Smit-McPhee) rejser i 1870 fra Skotland til USA for at genfinde og gifte sig med sit livs kærlighed, arbejderdatteren Rose Ross (Caren Pistorius).
Hjemme i Skotland var deres forhold mærket af klasseforskel og faderlige forventninger, men i den fagre nye verden håber Jay, at kunne bevise sin kærlighed og vinde hendes hjerte.
Han rejser mod vest – tværs over prærien – hvor han møder et land af naturlig rigdom men menneskelig fordærv. Indfødte amerikanere bliver slagtet i hobetal af de europæiske immigranter, og lovløse bander hærger landsbyer i jagten på rigdom og berømmelse.
Jay er havnet i det vilde vesten, men selv er han blot en lovlydig overklassesøn.
Da han møder den egenrådige Silas Selleck (Michael Fassbender), slår det umage par pjalterne sammen for at stå stærkere imod de barske omgivelser.
Silas gemmer dog på en mørk fortid og en dusørplakat på $2000 for Rose Ross – død eller levende. Det viser sig snart, at Silas ikke er den eneste, der kender til dusøren på Jays elskede…
Slow West gør meget for at etablere den rå natur med flot scenografi og dramatiske scener.
Det viser ikke kun det voldsomme landskab, men også den indre uro, der eksisterer i både Jay og Silas. Deres moralske dilemmaer kommer til udtryk ligeså meget i verden omkring dem som i deres ord og handlinger.
Askefyldte skove efter teltafbrændinger og korngule marker så langt øjet rækker giver virkelig en fornemmelse af et gennemarbejdet filmunivers.
Desværre arbejder filmens hurtige klipning imod det narrative og eftertænksomme, der vises på billedsiden. Det er som om, at filmen vil for meget på for kort tid. Flere karakterer introduceres så hurtigt, at alt vi lærer om dem, er hvorvidt vi skal se dem som ”onde” eller ”gode” – ikke et særlig nuanceret persongalleri. Publikum efterlades alt for tit med en forvirret uvished om, hvorfor karaktererne gør som de gør. Denne uvished fungerer på sin vis med Silas og Jay, fordi publikum bruger så lang tid med dem – de er begge forvirrede og fejlbarlige mennesker.
Instruktør og manuskriptforfatter, John Maclean, forsøger at lege med denne fejlbarlighed og publikums forventninger, når Jay introduceres som den mutte og hjerteknuste yngling. Han går igennem ild og vand for at finde sit livs kærlighed, og vil gøre hvad som helst for at være sammen med hende igen. Han myrder, sulter og berøves, men fortsætter stadig med hovedet højt og æren i behold. Langsomt går det dog op for publikum, at Rose måske slet ikke ser tingene på samme måde. For hende er Jay blot en lillebror, hun kunne lege med og tage sig af hjemme i Skotland. Rose har ikke brug for en ridder til at rede hende fra det vilde vesten – hun klarer sig selv.
Denne pointe er dog svær at få øje på i Slow West. Den ligger latent og ulmer på filmens sidelinier, men Maclean får aldrig rigtig givet denne del af historien, den tid den fortjener. I stedet ender han med en film, der placerer sig med én fod i Hollywood og den anden i finurlig indiefilm. Det er måske derfor den vandt Grand Jury Prize ved Sundance i år. Det er en film, der har virkelig meget potentiale – den er så tæt på at blive god. Men den spænder ben for sig selv, og ender med at falde af hesten.
