Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Sommerbesøg på Peberholmen

Peberholmen er den lille kunstige ø, som forbinder Øresundstunnelen med Øresundsbroen – midt ude i Øresund. Nordhavn Avis har været på pressetur derude.

Bussen kørte klokken 10 præcist fra Kay Fiskers Plads i Ørestad. For her bor Øresundsbron, som er selskabet der ejer Øresundsforbindelsen, og som står for at passe på den kunstige ø Peberholm.
Herfra kørte cirka 20 danske og svenske pressefolk afsted med Lyngby Turistfart – ud af motorvejen, ned i tunnelen og ud på Peberholm, hvor der var åbnet en afkørsel ned til den flade ø.

Her høres trafikken oppe på motorvejen knap nok, og et stort savannelandskab med store stensætninger ud mod vandet strækker sig fire kilometer i øst-vestlig retning. Peberholm er et lukket naturområde med flere beskyttede fugle- og plantearter. Sammen med Saltholm tilhører Peberholm Natura 2000 område nummer 142. 
Derfor er der normalt ingen adgang for almindelige mennesker – men kun for teknikere fra Øresundsbron, samt biologer og ornitologer, som nøje studerer livets udvikling på den unge ø.

“Peberholm er lavet af havbundsmateriale, som er gravet op under anlægget af Øresundstunnelen. Der er ikke ikke plantet noget som helst af mennesker. Øen er i sig selv et interessant studie i hvordan naturen opstår. Af frø der kommer med vinden eller med fuglene,” forklarer hans Orth, som er miljøspecialist på Øresundsbron.

Og planter er der masser af. Siden etableringen af øen i slutningen af 90’erne er der opstået en stærk biodiversitet. I 2021 var vegetationen faktisk vokset så meget, at en del af træer og buske er blevet ryddet på 10 procent af øen. Det er sket af hensyn til det plante- og fugleliv, som trives i åbne og lyse områder. 

Tre år efter at rydningerne startede, konstaterer Hans Orth at især fuglelivet har fået det bedre.
“Det ryddede område har fungeret godt for ænder og vadefugle, hvor vi ser viber, storspove, store præstekraver, strandskader, stormmåger, sildemåger, hættemåger og sølvmåger,” fortæller han.

Biologerne har også fundet fem ny plantearter i år: kvast-høgeurt, uldbladet kongelys, taddervikke, sumpsnerre og en ny art, som sandsynligvis er kommet til øen med jernbanen: Galium Parisienne – som indtil videre har fået det danske navn ‘marksnerre’.

Men den mest glædelige nyhed er nok at skestorken for andet år i træk yngler på øen.

“Skestorken ankom tidligt til Peberholm i år. De første par ankom allerede i marts. En droneundersøgelse af bestanden vist 13 ynglende skestorke i maj. De udnytter nogle forladte skarv-reder på den sydlige side af øen,” fortæller Hans Orth.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close