• Den amerikanske forsikringsadvokat, James B. Donavan (Tom Hanks), bliver pålagt den utaknemmelige opgave at forsvare en formodet sovjetisk spion under de tidlige stadier af den kolde krig i USA
Spionernes Bro. Instruktion: Steven Spielberg. Manuskript: Joel & Ethan Coen. Medvirkende: Tom Hanks, Mark Rylance, Austin Stowell. Varighed: 141 min. Premiere: 26. november.
Frygten for åben atomkrig med Sovjetunionen og den stærke amerikanske nationalisme skaber et offentligt had til James, vis sag følges tæt i pressen og på tv-skærmene i de fleste amerikanske hjem. Men den frygtløst fattede og godhjertede spion, Rudolf Abel (Mark RylaMark nce), overbeviser James om at tage sagen. Da FBI begynder at banke på James’ dør, og retssagens dommer aktivt modarbejder Rudolf chance for en retfærdig høring, får sagen en moralsk og principiel betydning for James. Rudolf er måske spion for fjenden, men han fortjener at blive hørt på lige fod med alle andre.
Gennem hans dedikation til sagen og uroligheder omkring opførelsen af muren mellem Øst- og Vesttyskland bliver James spurgt, om han vil fungere som facilitator for en udveksling mellem Rudolf Abel og den tilfangetagne amerikanske spionpilot Francis Gary Powers (Austin Stowell).
Den kolde krig er en krig på ord, og derfor kan den amerikanske stat, ikke ses i forhandlinger med Sovjetunionen. Derfor sender de James, der som uvildig advokat kan stå i deres sted. Planen kompliceres, når James finder ud af, at en civil amerikansk økonomistuderende er blevet tilfangetaget i Østberlin. Er det muligt at bytte én fange for to? Kan James finde en løsning mellem tre stater, der alle taler i tunger, holder hemmeligheder, og har hver deres politiske agenda?
”Inspireret af virkelige begivenheder,” er Spionernes bro skrevet af Joel og Ethan Coen, og instrueret af Steven Spielberg – et umiddelbart umage trekløver af stjernefilmmagere, som alligevel formår at skabe en seværdig film.
Det er på ingen måde en film på linie med Coen-brødrenes moderne klassikere No Country for Old Men eller The Big Lebowski, og på den måde kan man sige, at talenter af en sådan kaliber kunne have brugt deres tid bedre. På den anden side har Spielberg virkelig nydt godt af samarbejdet, som giver hans ellers opblæste kæmpefilm et mere jordnær og troværdig nerve – noget han ikke selv har kunnet klare siden Schindlers Liste. Og selv dér er vi jo ude i følelsespornoens mest hardcore scener. Der er i hvert fald aldrig skruet ned for noget i Spielbergs film.
Det Spielberg især kan, er at skabe drama og medfølelse i sine film. Spionernes bro er ingen undtagelse, hjulpet godt afsted af Tom Hanks’ gribende skuespil. Når Hanks spiller op imod Mark Rylance’s tørre humor og visdom, er det lige før, at vi kan tilgive Hollywood for at blive ved med at køre Indiana Jones-serien i sænk.
Det formidable skuespil redder dog ikke filmens afhængighed af udtrådte klichéer. De få repræsentanter for Østtyskland vi får at se, er for det meste karikerede eksempler af kujoner, ondskab eller egoisme. Filmen har dog formået at gøre den sovjetiske spion Abel sympatisk og næsten elskelig.
Men på den anden side er Powers’ retssag en karikatur på et næsten Kafkask skræmmebillede, skabt i håbet om at dreje ”virkeligheden” til en fiktion med en klar distinktion mellem de gode og de onde.
Som sagt er Spionernes bro absolut seværdig, og hvis man er typen, der har interesse i at spekulere i prisnomineringer, er denne film nok ikke nogen dårlig kandidat. Men som vi ved, siger prisoverrækkelser sjældent noget om kvalitet eller kunstnerisk ambitionsniveau. Og det er nok det, denne film mangler for virkelig at skille sig ud og sige noget nyt om sin samtid.
MERE OM DETTE EMNE:
