LÆS GRATIS: Fremstår kvarteret rent og vellholdt? Har du været generet af støj? Skal det være tilladt at bade ved Stubkaj? Grundejerforeningen Århusgadekvarteret vil høre beboernes meninger.
“Del din viden og mening i vores beboerundersøgelse, så vi kan gøre Århusgadekvarteret endnu bedre,” skriver grundejerforeningen på bl.a. Facebook.
Det digitale spørgeskema tager 5-10 min at udfylde, og besvarelsen er anonym. Man skal kun fortælle hvornår man er flyttet til Århusgadekvarteret, og hvilken gade man bor på.
Der er spørgsmål om støj, renhold, grønne områder og badning, og grundejerforeningen vil også gerne vide, hvilke informationer beboerne evt. savner fra deres grundejerforening.
Spørgeskemaet tager 5-10 min at udfylde. Resultaterne vil senere blive delt på GF Århusgadekvarterets hjemmeside, SoMe og i Nordhavn Avis.
Klik på linket her for at udfylde spørgeskemaet: https://gfaarhusgade.dk/survey-2026/.








