Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Stenrev klar til at modtage beboere

Nyt stenrev indviet tirsdag. Nu kan fisk, muslinger og søanemomer flytte ind.

Stenrev er vigtige levesteder for mange fiskearter, men over de seneste 100 år er der fjernet omtrent 55 kvadratkilometer stenrev fra Danmarks have, som er blevet brugt til blandt andet moler og byggeri. I Københavns Havn går udviklingen den modsatte vej. Flere og flere fisk lever i havnen, fordi der er bygget  stensætninger og stenrev, hvor de kan finde føde og gemme sig.

I tirsdags blev der indviet et nyt stenrev på 2000 kubikmeter i Nordbassinet i Nordhavn, som nu har havnens største stenrev. Det skal skabe levesteder og fødegrundlag for truede arter som torsk samt fastsiddende arter som muslinger og søanemoner.

“Ligesom vi kan lide at bade i havnen, så er der også masser liv under vandet. På havnens og naturens vegne er jeg enormt glad for, at vi nu har fået et kæmpestort nyt stenrev, der kan blive levested for planter og dyr. Man siger at vi nu har omkring 100 fiskearter i havnen. Det er simpelthen blevet den foretrukne destination for fiskene i Øresund,” sagde Overborgmester Lars Weiss (S)før han via en walkie-talkie gav kranføreren ordre om at placere den sidste sten på toppen af revet.

Verdensrekord
Stenrevet er en del af et partnerskab mellem WWF Verdensnaturfonden og By & Havn, som også har givet havnen 200 såkaldte fiskebørnehaver,  verdens første ålerefugium og en flydende have.  

“At redde biodiversiteten kræver engagement fra både kommuner, virksomheder og civilsamfund. Det har givet succes i Københavns Havn,” sagde Mikkel Arø-Hansen, Adm. direktør i WWF.

Klar til fisk
Revet er 50 meter langt, 30 meter bredt og op til 7 meter højt. Stenene kommer fra andre anlægsprojekter, hvor de var i overskud. Revet er udformet med to ‘høje’ som stikker lidt op over vandoverfladen. Imellem højene er der et lavere plateau under vand.

Nordbassinet er 5-7 meter dybt på stedet nord for UN Village, så den laveste del af revet er bygget op af sand mv. Stenrevet vil blive markeret med gule bøjer. Og det er selvfølgelig både farligt og forbudt at svømme derud. Det nye stenrev kan til gengæld øge chancerne for lystfiskerne i Nordbassinet. 

Ifølge WWF og By & Havns publikation “En naturbeskrivelse af livet i havnen” (2022) kan man allerede nu fange torsk, sej, makrel, sild, hornfisk, havørred, skrubbe, ising, rødspætte, ulk, knurhane og ål i Nordbassinet.
Der må fiskes fra Marmormolen og bunden af Nordbassinet, men ikke fra Sandkaj.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »