Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
flydepram svanemoellebugten HOFOR

Stor flydepram i Svanemøllebugten

I denne måned vil forsyningsselskaberne HOFOR og Novafos undersøge havbunden mere end 20 steder i Svanemøllebugten. Derfor kan man se en stor flydepram forskellige steder i bugten og omkring Fiskerihavnen.

Flydeprammen Jack VI flyttes rundt i Svanemøllebugten frem til slutningen af marts. Den foretager såkaldte geotekniske boringer især omkring Fiskerihavnen. Her vil de to forsyningssselskaber nemlig anlægge et udløb og en pumpestation for den kommende Svanemøllen Skybrudstunnel.

“De geotekniske boringer skal give os et billede af de jordbundsforhold, der er i Svanemøllebugten, og den viden vil give os de bedste betingelser for anlægget af Svanemøllen Skybrudstunnel”, fortæller projektleder Helle Kay fra tunnelprojektet.

Der skal bores 20 steder og visse steder skal der bores ned til 33 meter under havoverfladen. De fleste boringer vil dog kun gå 5-7 meter ned. Hver boring tager flere timer. Der skal bores på to strækninger i Svanemøllebugten. Den nordlige strækning er selve tunnelen, mens den sydlige er tømmeledningensom skal lede vand fra tunnelen tilbage til et eksisterende kloaksystem og videre til renseanlægget Lynetten. 

Læs mere om anlægget ved Fiskerihavnen her: Nye planer på spidsen af Nordhavn.

Flydeprammen måler 22 x 18 meter og dens ben rager 45 meter op i luften. Der vil være mindre både omkring flydeprammen for at assistere med undersøgelserne samt at sejle mandskab og maskiner til og fra prammen. Der vil blive arbejdet i døgndrift på flydeprammen både i hverdage og weekender. Lydniveauet vil typisk være som en lastbil i tomgang. Indimellem kan det dog kortvarigt brumme og larme yderligere ved specifikke boringer.

Etableringen af Svanemøllen Skybrudstunnel er et samarbejde på tværs af kommunerne København, Gentofte og Gladsaxe. Selve anlægsarbejdet, som HOFOR og Novafos står for, forventes at gå i gang i 2024, og tunnelen skal efter planen være færdig i 2030.

 

Close

Translate »