Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Stor interesse for strukturplanen

Borgermødet om Strukturplanen for Ydre Nordhavn var et tilløbsstykke med 185 deltagere og fuldt hus. Mødet måtte gentages onsdag 11. oktober.

Der var overvældende stor interesse for det første møde, som Østerbro Lokaludvalg og By & Havn afholdt om den nye Strukturplan Nordhavn, som netop er udkommet i en helt ny version.

Hver en stol i mødelokalet i Østerbrohuset var optaget, og der var mange spørgsmål til planen, som blev præsenteret af  Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør, By & Havn.

Blandt de nye ting i planen i forhold til planen fra 2018 er bl.a. metrolinieføringen, bevarelsen af Nordhavnstippen, størrelsen på den nye containerterminal, planerne for Tunnelfabrikken, placeringen af Nordhavnstunnelen – og behovet for stormflodssikring ved Svanemøllebugten.

Planen beskriver hvordan man kan placere, veje, pladser, grønne og blå områder med natur og kanaler. Resten af det store område skal bebygges med halvanden million kvadratmeter boliger og erhverv. De nye kvarterer skal ifølge planen være karréer med en skala og tæthed svarende til de københavnske brokvarterer med op til 6 etager og 24 meters højde.

Planen er et udtryk for, Hvordan By & Havn lige nu ser at man kan få alle krav til boliger, natur, kystsikring og trafik mv. til at gå op i en højere enhed. I sidste ende er det dog politikerne, som lægger rammerne og laver lokalplanerne. Desuden er tidsperspektivet for udviklingen af Ydre Nordhavn på 50 år.

I strukturplanenre fra 2009 frem til i dag har Nordhavns form og størrelse ændret sig flere gange. Fra de soter home og vandforløb i 2009 til en mere tæt bebygget halvø og bevarelse af Nordhavnstippen. (Fra Strukturplan 2023).

“I 2009 forestillede vi os at Nordhavn skulle være endnu større, men nogle store holme mod nord. Men de blev fjernet i strukturplanen fra 2018, fordi der var nogle borgere i Gentofte, som var kede af at miste deres udsigt. Sidenhen er der lagt mere natur ind i planen. Det betyder det at der skal bygges ret tæt på resten af området, og vores tanke er at de nye kvarterer alle skal have nogenlunde samme højde og tæthed, som københavnerkarréer på op til seks etager. Der ligger også et forslag om at bygge høre ved de to metrostationer. Den endelige udformning kommer vi ikke med,” forklarede Ingvar Sejr Hansen.

På det på to timer lange one-man show forsøgte han at besvare alle spørgsmål fra salen, hvor der var repræsentanter både fra Fiskerihavnen, sejlklubberne, Nordhavns Naturvenner og Østerbro Havnekomité.

Kan I love at i vil bevare Fiskerihavnen? Vil I også bevare den nye lystbådehavn? Hvorfor er der ingen kirkegård? Kommer der højhuse? Hvad med idrætten? Hvorfor er containerterminalen så stor?
Disse og mange andre spørgsmål blev rejst i salen.

På grund af den overvældende interesse blev der afholdt endnu et møde om Strukturplanen onsdag 11. oktober i By & Havns mødesal på Nordre Toldbod. Læs mere om hvad strukturplanen er, og download den her (tung fil)

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »