Strandboulevarden bliver i de næstre tre år omdannet mellem Løgstørgade og Nordre Frihavnsgade – fra en op til flersporet og trafikeret gennemfartsvej til en grøn boulevard med regnvandsbassiner, grønne områder og cykelstier.

47 træer vil blive fældet, men til gengæld plantes 118 nye træer af forskellige sorter. 101 p-pladser nedlægges, men skal genetableres i andre lokale gader.
Projektet har været længe undervejs. Det skyldes tekniske udfordringer med de mange rør og kabler under jorden, som skal omlægges.
Forsyningsselskabet HOFOR har allerede anlagt en stor skybrudstunnel under gaden, som skal føre regnvand ud i havnen. Men der skal også gøres plads til vandmagasiner som kan opsamle vandet.
Fotos: BOGL og Københavns Kommune