Selve åbningen blev markeret med et besøg af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som åbnede en særudstilling af Toldbodens historie. I dag står døren åben ind til museet på alle hverdage, hvor alle kan kigge ind og gå på opdagelse i havnens historie.
Københavns Havn har haft en havnebygmester siden 1700-tallet, og museet er bygget op omkring alt det materiale som havnebygmestre gennem 200 år har gemt og arkiveret i store sorte mapper.
“Arkivet er stadig aktivt, helt aktuelt bruger vi det i forbindelse med den kommende renovering af Langelinie. I arkivet kan man finde alle de gamle tegninger, der viser konstruktionen af kajanlæggget,” fortæller cand.mag i historie, Louise Augusta Krogh, som blev ansat i juni måned i år som registrant og arkivar for samlingen.
En væg med paprør og mapper, som rummer Københavns Havns historie. Nøjagtigt som der så ud i det oprindelige arkiv på loftet af Toldbodbygningen, hvor arkivet henstod i mange år.Indrettet som det gamle arkiv
Studiesamlingen er designet af By & Havn i samarbejde med JAC Studios. Den bygger i høj grad på elementer og indretning fra det oprindelige arkiv på loftet i By & Havn hovedsæde på Toldboden. Det røde træværk, reolerne med sorte mapper og de mange paprør med arkitekttegninger går igen i Studiesamlingen.
Fortællingerne i udstillingen er kurateret og udvalgt af Carsten Arlund og Christian Dalsdorf fra By & Havn.
I de gamle mapper med notater, tegninger og billeder har de sammen med Louise Augusta Krogh sammensat nogle temaer, som har fået hver deres skuffebord eller hjørne i udstillingen.
Her kan man dykke ned i f.eks. udviklingen af Københavns Frihavn, Forvandlingen af Nordhavn, broerne i havnen, havnebade gennem tiderne – og det store inddæmningsprojekt på Kalveboderne.
LÆS OGSÅ: Kulturnat gav ideen til Havnebygmesterens Studiesamling

Louise Augusta Krogh viser skærmen, hvor de første mapper er digitaliserede. Det er dog kun 2 procent af samlingen, som endnu er gennemgået, så den gemmer på mange flere skatte.Omhyggelige tegnere
Vi ser kort over en planlagt men aldrig bygget skibskanal tværs gennem Amager. Og en oversigt over de i alt fem udgaver af Knippelsbro. Herunder nogle smukke tegninger af den Knippelsbro, som blev opført i starten af 1600-tallet.
Broen holdt meget længe, og i 1780’erne blev der lavet nogle meget velbevarede tegninger af den, som vises på udstillingen.

“De er meget detaljerede og smukke. Man tog sig tid til også at tegne arbejdsmændene forskellige steder i konstruktionen. Selv deres tøj er minutiøst tegnet og farvelagt,” fortæller Louise Augusta Krogh.
Et hjørne af samlingen iser store modeller af Nordhavn, og et modelbyggeri af Lüders P-hus.Broer i mange udgaver
Gennem hele havnens historie har det været en grundliggende udfordring at finde balancen mellem trafikken gennem havnen og på tværs af havnen.
For både byen og havnen voksede hele tiden. Der skulle bygges broer, som kunne åbnes. Men hvor mange, og hvor tit skulle de åbne? Havneindustrien var vigtig for byen, og skibene skulle kunne sejle uhindret frem til kajanlæg og pakhuse.
“Man måte ofte udvide eller ombygge broerne. Vi har et fantastisk foto af af den midlertidige Langebro, hvor hele det komplicerede hejsesystem er monteret ovenpå broen. Og vi viser tegniner af en ‘omvendt’ bro, hvor skibene hæves op over landbroen ved hjælp af et slusesystem. På den måde kunne trafikken mellem Amager og København passere under skibene uden forhindringer,” siger Louise Augusta Krogh.
Særudstilling om Toldboden
Studiesamlingen er indrettet i to store rum i stueetagen. I et tredie rum er der plads til særudstillinger.
Den første handler om Nordre Toldbod, som i århundreder var det sted, hvor alle skibenes varer skulle fortoldes og indføres. Dengang var Toldbodgade en meget livlig gade med boder og knejper.
Efter at Frihavnen blev bygget i 1894 var Toldboden i højere grad Danmarks officielle ‘hoveddør’ hvor man modtog kongelige familier og præsidenter fra hele verden, helt op til 1930’erne, hvor flyvemaskinerne tog over.
I 200 år har registranter og arkivarer bygget samlingen op. Mapperne og rørene med tegninger bruges den dag i dag, når der for eksempel skal findes oplysninger om gamle kajanlæg, som skal renoveres.Præsidenten kom ikke
Til den nuværende særudstilling fandt Lousie Augusta Krogh både tegninger, fotos og alskens bilag i forbindelse med den franske præsident Poincares planlagte besøg i 1914.
Før besøget blev Toldboden forsynet med pavilloner, blomster og æresport. Udstillingen viser en regning for dekorationer fra blomsterhandleren på 350 kroner.
Dog er der fratrukket 50 kroner efterfølgende. Som kompensation for, at præsidenten aldrig dukkede op. På vej til Danmark udbrød Første Verdenskrig, og hans skib vendte om.
Havneliv på Nordre Toldbod. Her blev der både læsset varer og modtaget honoratiores fra mange lande. Toldboden var Danmrks ‘hoveddør’.Langelinie: Demokratiets kaj
Til næste år kommer der en ny særudstilling om Langelinie i forbindelse med en kommende renovering af kajen. Langelinie er nemlig også historien om det danske demokrati.
Før 1848 var der en bom ved Langelinie, og kun det bedre borgerskab kunne komme igennem. Og der var ikke andre grønne, offentlige områder indenfor voldene.
Men efter vedtagelsen af Grundloven åbnede Langelinie for offentlig adgang, som en generel konsekvens af samfundets demokratisering. Langelinie blev straks et meget populært udflugtsmål for alle.
Skuffemøblerne i Studiesamlingen rummer hver deres tema. Her er det Nordhavns udvikling, der zoomes ind på. Kilometervis af materiale
Der er også planer om at lave en særudstilling om Lynetteholm, som bl.a. fortæller om de øvrige landvindingsprojekter, som altid har været en del af havnens historie.
På førstesalen i arkadebygningen finder man et stort lokale som bruges til foredrag, konferencer eller møder. Også her er der fyldt med arkivmateriale i reolerne, og bagest i lokalet sidder Louise Augusta Krogh og arbejder sig gennem 200 års tegninger, fotos, notater og regnskaber for hvert eneste havneprojekt.
Skattejagt
Det er målet, at samlingen en dag skal være fuldt digitaliseret og søgbar. Men først skal materialet på hylder og reoler registreres.
Og hver gang Louise Augusta Krogh åbner en af de gamle sorte mapper, føler hun spændingen ved at finde nyt materiale, som kaster lys på hidtil ukendte projekter eller perioder i havnens historie.
“Jeg finder f.eks. fotos, som ikke er set på i mange år, og som hænger sammen med havneprojekter i andre af de mange mapper. Det giver inspiraton til nye temaer i udstillingen. Jeg har for eksempel en tanke om at samle materiale til et tema om dagligdagen i havnen under besættelsen,” siger hun.
Havnebygmesterens Studiesamling
Åben alle hverdage kl. 9-15. Adresse: Nordre Toldbod 3.
Gratis adgang. Grupper bedes kontakte receptionen for aftale om omvisning: reception@byoghavn.dk eller 33769910.
byoghavn.dk/udstilling