Enter Art Fair skyder fabrikken i gang som kulturmekka

tunnelfabrik enter art fair 2Omkring 60 danske og internationale kunstgallerier skal fylde Tunnelfabrikken med kunst til august. Enter Art Fair er rykket til Nordhavn fordi det er Københavns upcoming bydel, og fordi Tunnelfabrikken kan gøre den store messe coronasikker. 

Med et gulvareal på 19.000 kvadratmeter er Tunnelfabrikkens store hal en af de største i Danmark. Og det passer perfekt til store arrangementer i disse coronattider. Enter Art Fair så straks mulighederne i den tidligere fabrikshal for tunnelelementer, da de skulle finde et nyt sted til den internationale kunstmesse i København.
Sidste år fandt Enter Art Fair sted på Refshaleøen, men det var i nogle store telte, hvilket ikke altid er optimalt. 
"Vi begyndte at lede efter en permanent venue, og da vi hørte om stedet her, blev vi straks nysgerrige. Nordhavn er en spændende upcoming bydel, og dertil kommer at Tunnelfabrikken viste sig at være perfekt når det gælder om at overholde alle retningslinier under corona," siger direktør for Enter Art Fair, Julie Leopold Alf.

Første kunstmesse ei verden efter corona
Til august kan der være andre corona-retningslinier end i dag, men uanset hvad, giver Tunnelfabrikken mulighed for at  sprede og opdele publikum. så Julie Leopold Alf glæder sig til at blive en del af tunnelfabrikken.
"Og vi vil også inddrage beboerne i Nordhavn. Jeg tænker mig at de skal inveiteres med til messen!" siger Julie.

Folk skal nok finde herud
Enter Art Fair bliver den første kunstmesse i verden efter coronakrisen. Den bliver desuden det første officielle kulturarrangement i Tunnelfabrikken. 

tunnelfabrik enter art fair gruppefoto 1CEO for Enter Art Fair, Julie Leopold Alf (t.v.) glæder sig til den store kunstmesse. Her ses hun sammen med Kunstnerisk leder Caroline Bøge og direktør Klaus Kastbjerg fra Unionkul A/S, som er idémanden bag Tunnelfabrikken, som han i de kommende år skal udvikle i samarbejde med By & Havn og NREP.Og det glæder Klaus Kastbjerg, direktør for  Unionkul A/S som sammen med By & Havn og NREP skal udvikle Tunnelfabrikken i de kommende år. Stedet skal være et af Danmarks største kulturcentre, med tilhørende ungdomsboliger, atelierer, værksteder, restauranter og grønne områder. 

"Det er jo bare lykken at nogen som Enter Art Fair kan bruge stedet til noget. Det bliver starten på tunelfabrikken som eventsted i København. Planen er at skabe en venue med plads til 5000 gæster. Det er det samme som KB-Hallen," siger Klaus Kastbjerg og peger ned i den anden ende af den enorme hal. 

"Dernede bliver der bygget ungdomsboliger. I den tilstødende hal laver vi et stort spiseområde. Og oppe under loftet skyder vi tre etagedæk ind, hvor der skal være kontorer og værksteder. Vi vil også meget gerne have en børnehave eller en skole herude. Der kommer til at være 2000 arbejdspladser, og vi vil prøve at tilbyde et nyt koncept for børnepasning, helt tæt på de voksnes arbejde. Det bliver et skægt og livligt sted" siger Klaus Kastbjerg, som tror på at københavnerne nok skal finde ud til den store hal ude på det ydre Nordhavn.

Han har tidligere udviklet blandt andet Papirøen som streetfood marked. "Dengang var vi også nervøse for, om der ville komme nogle. Det føltes også som 'langt væk', men det viste sig hurtigt, at være en succes," siger han.

Enter Art Fair. Tunnelfabrikken. Oceanvej 1. 27. - 30. august 2020. 
Under messen vil det være muligt at deltage i et offentligetkunstprogram kurateret af Irene Campolmi, og som består af performances, installationer og talks. Et VIP program byder på champagnevents, bådtur, minikoncert, middage og eksklusive besøg til udstillinger rundt om i København.
Billetsalg og info: www.enterartfair.com

30 kunstnerværksteder ved Tunnelfabrikken

Tunnelfabrikken skal indeholde …. alt

tunnelfabrik enter art fair 1

NYHEDSBREV

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN