Sejl omkring Nordhavn med Copenhagen Cooking

meyers laksDet hedder ikke en havnerundfart, men en havnemundfart, når Meyers tager sine gæster med på tur i anledning af Copenhagen Cooking.

I forbindelse med Copenhagen Cooking inviterer Meyers og By og Havn på havnerundfart med unikke madoplevelser og særlige stop undervejs.

Turen stævner ud fra Skuespilhuset, og undervejs kommer man på besøg hos bl.a. Den Sorte Diamant, som firer tørstslukkende forsyninger ned fra kajkanten Ved BLOX og Operaen leveres der frisklavede snacks til bådens passagerer.
I Nordhavn går man i land for at besøge Nordhavn Røgeri på Kattegatvej 53, hvor man kan blive klogere på røgningshåndværk og smage røgede delikatesser. Man får lov at prøve kræfter med den ældgamle teknik og røge medbragt grønt og fisk, som kan afhentes hos Meyers Deli i dagene efter arrangementet.
Sidst går turen videre til Restaurant Ofelia i Skuespilhuset, hvor der er fællesspisning. Menuen står på alt det bedste fra havet og haven.

Tid: Fredag 30. august 2019 kl. 16.00-21.30.
Mødested: Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K.
Pris pr. billet: 900 kr. Prisen inkluderer havnerundfart, oplæg, røg-workshop og produkter til at tage med hjem, forfriskninger undervejs samt middag hos Restaurant Ofelia i Skuespilhuset.
Tilmeling og billetkøb: www.copenhagencooking.dk

 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN