Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Sundmolen i høring: “Lavere, grønnere – og nej til husbåde”

For højt. For ensformigt. Nej til husbåde. Mere grønt. Det er budskaberne i de 47 høringssvar til Lokalplan Sundmolen Øst.

Høringsperioden for lokalplan Sundmolen Øst er sluttet 9. september. Og de 47 høringssvar, som er kommet ind på høringsportalen blivhoert.dk fortæller om betydelig modstand imod planen.

Beboere og andre hørings-skrivere mener ret entydigt at:

– Det nye byggeri bliver for højt og for ensformigt.

– Der er mangel på grønne og rekreative åndehuller.

– Boldbanen ved Dronningeporten bør bevares.

– Vandområderne skal holdes frie , så nej til planen om fire husbådepladser. 

Helt konkret foreslår flere af svarene, at del almennyttige boligbyggeri på byggefelt 5.07 (boldbanen ved Dronningeporten) droppes helt.

Lokaludvalg er også imod
12. august afholdt Østerbro Lokaludvalg borgermøde om lokalplanforslaget for Sundmolen Øst, sammen med Københavns Kommune. Nu er udvalget klar med sit eget høringssvar. 

Mange af borgernes input på det livlige borgermøde er taget med i lokaludvalgets høringssvar. 

“Der opleves stor bekymring over det nye og høje byggeri, der lægges op til i lokalplanforslaget. Ligeledes sætter der spørgsmålstegn ved den foreslåede arkitektur. Arkitekturen bliver for ensformig og der efterspørges derfor en plan, som sikrer mere variation både i materialer og bygningsform. Her kan med fordel hentes inspiration fra Århusgadekvarterets arkitektoniske udtryk,” skriver lokaludvalget blandt andet.

Politikerbesøg
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune ventes at behandle lokalplanforslaget på et møde senere i år. 

Beboergruppen for bevarelse af “Den Grønne Perle” (som er navnet man har givet boldbanen) har inviteret en række politikere til Sundmolen, for at de med egne øjne kan se, hvad det er de skal stemme om. Mødet og gåturen med politikerne finder sted 18. september.

Læs høringssvarene via dette link: blivhoert.kk.dk/hearing/192/comments?Page=1

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »