Sussi La Cour bliver stadig genkendt – men som værtinde insisterer hun på at blive anerkendt for sit arbejde, ikke sit navn.
Efter syv år on and off i Spanien og et langt og eksponeret liv i mediernes søgelys har Sussi La Cour på ny fundet fodfæste i den københavnske muld. Det tidligere alias Katja K er trådt i baggrunden, og med årene er en ny Sussi vokset frem. En Sussi, der er blevet mere privat, og som har lært sig selv bedre at kende i løbet af årene i udlandet, hvor hun ikke hele tiden blev genkendt på gaden. Den version af sig selv tager hun med ind i arbejdet som værtinde på restaurant Silo CPH.
Nordhavn Avis har mødt hende i restauranten 17 etager over jorden til en snak om værtinderollen, som hun har haft siden august, og om hvordan det er at blive kendt og genkendt, hendes forhold til Nordhavn og om, hvordan man genopfinder sig selv, når man er i 50’erne.
Hvordan er du blevet værtinde for Silo CPH?
“Jeg søgte egentlig aktivt efter et nyt arbejde, og jeg har altid syntes, at Michaels (red. Rønnebæk-Rørth, ejer af Silo CPH) tidligere restaurant NU&DA havde en god stil, så jeg kontaktede ham direkte på LinkedIn. Det føltes helt rigtigt fra start, og der var kemi, så snart vi mødtes. Derfra gik det hurtigt. Jeg er grundlæggende ret impulsiv og går ofte i den retning, der føles rigtig for mig.”
Hvordan vil du gerne have, at gæsterne oplever dig, når de træder ind?
“Det vigtigste er, at de føler sig set og taget godt imod. Jeg går op i øjenkontakt og ligeværd, og jeg kan lynhurtigt spotte, hvis de ikke er tilfredse med deres bord. De fleste vil gerne have et bord ved vinduet, så jeg gør altid, hvad jeg kan, for at gøre dem glade. Gæsterne ser måske Katja K, når de træder ind, men de møder Sussi La Cour. De møder mennesket, og det er rart at blive anerkendt for noget, jeg er god til rent menneskeligt. Jeg er god til det korte og intense møde.”
Hvordan er dit forhold til Nordhavn?
“Jeg havde ikke været her i mange år. Jeg forbandt Nordhavn med noget, der var lidt øde og forladt, men da jeg tog metroen herud første gang for at besøge Silo CPH, blev jeg helt blæst bagover. Lyset, den friske luft og hele kvarteret er blevet virkelig flot. Her er meget mondænt og tjekket, og jeg bliver aldrig træt af udsigten fra restauranten. Det er lidt, som om man lægger de små problemer fra sig, når man tager elevatoren op til 17. etage. Michael og hans team har skabt en funky og international stemning heroppe, uden at det bliver for højtideligt.”
Hvilke erfaringer tager du med dig ind i værtinderollen?
“Jeg startede i restaurationsbranchen, da jeg var helt ung, og jeg har altid været glad for faget. Jeg er udadvendt og god til mennesker, så det har været naturligt for mig at vende tilbage. Jeg føler mig hjemme i faget.”
“Jeg har haft mange forskellige spor i min karriere. Jeg opfandt kunstnernavnet Katja Kean for at træde ind i en rolle og udleve en anden side af mig selv, men med årene er jeg blevet mere privat, og mine grænser har ændret sig. Jeg har ikke det samme behov for at leve et eksponeret liv, og jeg er landet mere i mig selv. Det var nødvendigt for mig at rejse væk og leve et helt andet liv, men da jeg vendte tilbage til Danmark forrige år, blev jeg også glad for at være tilbage – som mig selv, men på en ny måde.”
Hvordan er det at blive genkendt – både i rollen som værtinde og i det offentlige?
“Jeg har det sådan, at der ikke er noget, jeg er for kendt til at gøre. Jeg er blevet værtinde, fordi jeg er god til arbejdet. Selvfølgelig er det en fordel, at jeg er et kendt ansigt, men jeg går ind i rollen som Sussi La Cour, ikke som kendis. Jeg går op i det autentiske møde med mennesker.
Det med at være kendt kan også påvirke ens egen forestilling om, hvad man kan og ikke kan. Det kan blive en slags skabelon, man lægger ned over sig selv – og den kommer ofte indefra. I princippet kunne flere have det her job, og jeg vil gerne anerkendes for mine menneskelige egenskaber og for at være god til det, jeg laver.”
Hvad laver du, når du ikke er på arbejde som værtinde?
“Jeg har altid haft mange bolde i luften, og jeg ved ikke, hvor jeg er om to år, men lige nu elsker jeg at arbejde her. Ved siden af arbejder jeg med fotokunst og er ved at starte op som selvstændig igen, hvor jeg vil sælge mine værker. Jeg har altid fotograferet meget, og jeg kan godt lide det håndgribelige i at sidde og klippe og sætte ting sammen. Jeg arbejder hen imod en udstilling, men det er stadig i proces.”
“Derudover er jeg tilknyttet som experience manager på et kommende boutiquehotel i Meursault i Bourgogne, som er under renovering. Det åbner sandsynligvis i sensommeren, hvor jeg blandt andet skal tage hotellets gæster med til vinsmagninger hos lokale producenter.”
