Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

The Wolfpack: Seks brødre levede gennem film

the• I ’The Wolfpack’ møder vi en søskendeflok på syv, der bor i en lille lejlighed på Lower East Side på Manhattan med deres forældre. Familien lever i trange kår, men lader til at have det godt sammen

4stjernerThe Wolfpack.  Instruktion og manuskript: Crystal Moselles. Medvirkende: Bhagavan Angulo, Govinda Angulo, Narayana Angulo, Mukunda Angulo, Krisna Angulo, Jagadesh Angulo, Visnu Angulo, Susanne Angulo, Oscar Angulo. Varighed: 89 min.

Til trods for deres unge alder, har søskendeflokken en encyklopædisk viden om film – men ulig de fleste andre børn på deres alder er det ikke kun ’The Avengers ’og ’The Dark Knight’, de citerer. Deres referenceramme går helt tilbage til ’Lawrence of Arabia’ og mere voldelige Tarantino-film. Især Quentin Tarantinos ’Reservoir Dogs’ nyder høj anseelse, og det er ikke kun fordi det er en spændende film. Den passer specielt godt til Angulo-børnene, fordi der er nok interessante roller i filmen, til at de kan genopføre den, og hver have en rolle.
Det er ikke børneleg baseret omkring disse film, men seriøse amatør-produktioner der filmes med videokamera, hver gang de iklæder sig de detaljerede kostumer, påfører sig falske skæg, og lader deres virkelighedstro pap-pistoler.

Det er meget mere end en leg – for søskendeflokken er det en virkelighedsflugt ud af lejligheden og ind i deres eneste bevis på omverdens eksistens. Efter flytningen til New York har faderen, Oscar Angulo, viet sit liv til et pseudo-religiøst ideal om at lade sine sønners hår gro, og opkalde dem alle efter hinduistiske guder. Dertil kommer også et ønske om at skærme sine børn fra byens nederdrægtighed og de farlige omgivelser. Oscar begrænser deres ture ud af lejligheden til en håndfuld gange om året, mens moderen sørger for hjemmeskoling.

Fik jeg sagt, at dette er en dokumentarfilm?

Vi følger familien kort tid efter den ældste søn, Bhagavan, efter 18 år har fået nok af at være buret inde i lejligheden, og beslutter sig for at snige ud, en dag hvor faderen er ude og købe mad. Bhagavan overvældes af lyset, og hele det visuelle og menneskelige overload han møder i en af verdens travleste byer. Han vender dog tilbage senere samme dag. Hvad skulle han overhovedet finde på?
Bhagavan kender ingen udenfor lejligheden, og ved i det hele taget ikke, hvordan man begår sig blandt andre mennesker. Men lidt efter lidt bliver de andre søskende også nysgerrige, og snart går de alle ud i New Yorks gader.

’The Wolfpack’ er en af den slags historier, som journalister og filminstruktører kan vente et helt liv uden at få fingrene i.
Det er også Crystal Moselles instruktørdebut – nok netop fordi hun fik en historie smidt i skødet, som bare måtte fortælles. Moselles gør det godt som instruktør, journalist og kamerafører samlet i én, når hun langsomt lader historien udfolde sig på lærredet.
Den trange lejlighed omfavner en, og man mærker virkelig den klaustrofobiske stemning gennem kameraføringen.

En af de store faldgruber ved at lave en film om en mildest talt magtsyg, voldelig og alkoholiseret familiefar, er risikoen for at fremstille ham som djævelen selv. Det er let at opstille trætte dikotomier om ”gode” og ”onde” mennesker, men det er aldrig sådan verden forholder sig. Vi ser faderens forfærdelige sider, men vi hører også hans svære rejse til metropolen fra et peruviansk landsbysamfund og børnenes vedvarende kærlighed til deres familie.

Det er ikke nogen let fortælleteknik, men det gør filmen mange gange bedre. Alt for mange dokumentarer forsøger helt ukritisk at dæmonisere eller hylde en person til skyerne – ’The Wolfpack’ lader historien fortælle sig selv med fokus på den personlige historie.

Close

Translate »