Efter flere år i restaurationsbranchen søgte Frida Reimer nye udfordringer. Dem fandt hun i Nordhus, hvor unge kulturskabere har ansvaret for at få hverdagen i et kulturhus til at spille.
Da Frida Reimer hørte om Nordhus, var det egentlig lidt tilfældigt. Hun havde arbejdet i restaurationsbranchen, siden hun var teenager, og søgte et sted, hvor hun kunne bruge sin erfaring på en ny måde. Efter at være kommet gennem optagelsesforløbet, flyttede hun ind i kulturhuset i Den Røde By som en del af anden årgang af kulturskabere.
“Jeg boede sammen med min familie længere nede ad gaden, så jeg kunne ikke undgå at se, at der blev bygget et nyt kulturhus. Jeg blev hurtigt grebet af det, Nordhus slog sig op på – et sted, hvor man kunne blive klogere på både gastronomi og iværksætteri. Det lød jo som den perfekte kombination for mig,” fortæller hun.

Surdej med stolthed
I dag bor Frida i huset sammen med 14 andre unge, der både arbejder, bor og lærer side om side. De er blevet udvalgt blandt mange ansøgere til et år langt forløb, hvor de udvikler arrangementer, driver café og restaurant og deltager i undervisning i kulturproduktion og værtskab.
“På et tidspunkt kan man ikke komme videre, når man har arbejdet længe nok på en restaurant. Men på gastronomilinjen kommer vi hele vejen rundt. Jeg føler, det er mit køkken, og at det er mit ansvar, at det hele spiller. Jeg bager scones og surdejsboller næsten hver dag, som er dem, gæsterne spiser til morgenmaden,” siger Frida Reimer og viser med et stort smil den surdej frem, hun passer på dagligt, til Nordhavn Avis.
Som kulturskaber i Nordhus kan man vælge mellem to linjer: Gastronomi og værtskab eller eventstyring og værtskab. Frida har valgt den første. Hun er i gang med sit tredje sabbatår, men for hende føles det langt fra som et pauseår at være kulturskaber.
“De første tre måneder er fløjet af sted, og jeg har allerede lært sindssygt meget. Man bliver klogere på sig selv og på det, man er god til, og så lærer man at lave nærmest alt i køkkenet, samtidig med at man opbygger et stort netværk. Jeg kan ikke se, hvordan et universitet kan klæde en bedre på til det, jeg interesserer mig for,” siger hun.
Learning by doing
Tidligere i oktober var Frida med til at fejre Nordhus’ ét års fødselsdag. Sammen med de andre kulturskabere stod hun bag “Refashion Day” – et bæredygtigt tøjbytteevent, hvor over 150 mennesker kom forbi for at bytte tøj eller give gammelt nyt liv med reparationer og tryk. Dagen blev rundet af med en catwalk, hvor de fremmødte viste deres upcyclede kreationer frem på podiet.
“Det var fedt, at vi bare blev kastet ud i at skabe et stort event helt selv. Vi skulle holde styr på økonomi, workshops og markedsføring. Der er altid hjælp at hente, men fokus er på learning by doing. Vi tager en masse erfaringer med os til næste gang,” siger Frida.
Når der alligevel er brug for sparring, er Nordhus’ daglige leder Marianne Holst Pedersen en af dem, de unge vender sig mod. Hun er en af de i alt 11 fastansatte i Nordhus og hun har tidligere arbejdet med at starte kollegier, hoteller og bofællesskaber.

Et unikum i Danmark
Hun beskriver Nordhus som et unikt sted i Danmark, da kulturhuset har fokus på at give de unge kulturskabere mere tro på sig selv, så de lander godt i voksenlivet.
“Der findes ikke et sted som Nordhus andre steder i Danmark. Det er et særligt koncept, fordi vi favner så bredt. Vi er både et arbejdsfællesskab, et kulturhus og et sted at bo for unge, der er nysgerrige på kulturbranchen og brænder for iværksætteri,” siger hun.
Ifølge Marianne handler det ikke om at de unge skal opnå noget specifikt ved at være kulturskabere i Nordhus, men det handler om at skabe nogle rammer, så de trygt kan prøve sig frem og vokse med opgaverne.
“Vi følger kulturskaberne tæt, men vi lader dem også prøve selv, fordi vi gerne vil give dem erfaringen af, at de godt kan selv. Det betyder meget at se, hvordan de vokser med opgaverne og tager ejerskab over huset,” siger hun og tilføjer:
“Jeg tror, det, der gør huset særligt, er, at det er skabt med hjertet. Her er plads til de store idéer og til at prøve noget af, som ikke altid fungerer. Vi er svære at sætte i bås, og vi er også et sted for dem, der står på springbrættet mellem ungdom og voksenliv,” siger hun.








