COBE Sessions er et nyt initiativ fra COBE Architects på Sundmolen, hvor prominente arkitekter, byplanlæggere, politikere m.fl. skal mødes for at diskutere arkitektur, byudvikling og boligpolitik. Første møde forleden var med adm. direktør Anne Skovbro fra By & Havn og den nye stadsarkitekt for Københavns Kommune, Camilla van Deurs. 500 var mødt op i COBEs kantine.
Ordstyrer var grundlægger og kreativ direktør for COBE, Dan Stubbergaard. Han tog bl.a. fat på sagen om kollegaen Bjarke Ingels projekt for et BIG-domicil på spidsen af Sundmolen, som for få uger siden blev afvist af politikerne i Teknik- og Miljøudvalget. Det var et grimt betonbyggeri, og ikke bæredygtigt nok, mente et flertal i udvalget
“Det er jo utroligt spændende, at politikerne nu inddrager deres egne æstetiske overvejelser i politik. Men man kan godt undre sig over deres modstand imod beton, i og med at næsten alt hvad de i øvrigt godkender af byggeri, netop bygges i beton? Og hvad med kritikken af husets bæredygtighed? Kan vi forvente helt nye og skrappe krav fremover?” spurgte Dan Stubbergaard.
Vi har alle æstetiske holdninger
Som nytiltrådt stadsarkitekt måtte Camilla van Deurs indrømme, at der lå en stor ‘kommunikationsudfordring’ foran hende, i forhold til at sætte politikerne ind i rammerne for de enkelte byggeprojekter.
“Man har åbenbart ikke vidst, at alt byggeri i Nordhavn skal leve op til den strengeste bæredygtighedsstandard vi kender, nemlig DGNB. Med hensyn til holdningerne til beton, så kunne man måske have valgt træ, eller stål. Men det ligger jo også i rammerne for projektet, at det skal passe ind i Nordhavns industrihistorie. Så politikerne har måske ikke kendt hele baggrunden”, sagde Camilla van Deurs, som grundlæggende synes at æstetiske diskussioner er vigtige.
“Vi har jo alle en holdning til, om noget skal være rødt eller gult. Det må politikere da også gerne have”.
Men er det ikke din opgave som stadsingeniør at være ‘oversmagsdommer’? ville Dan Stubbergaard vide.
“Der er omkring 50.000 byggesager i Københavns Kommune om året. Så nej, jeg kan ikke lægge en æstetisk linie i alle de sager. Min opgave er at rådgive politikere og embedsmænd”, sagde hun.

Bæredygtighed er ikke nødvendigvis æstetisk
Anne Skovbro ser det som en af By & Havns kerneopgaver i de kommende år at analysere, hvilken slags byggeri der egentlig er mest bæredygtigt, og hvordan det ser ud. Ifølge energiregnskaber lavet af HOFOR, er den romantiske villa i Valby nemlig langt fra lige så bæredygtig som en lejlighed i Ørestad.
“Det vil nok overraske mange, at bæredygtighed ikke nødvendigvis hænger sammen med romantiske billeder af økologiske kollektiver. Tag for eksempel vores forsøg med at bygge nye huse af genanvendte byggematerialer i Ørestad. Det er meget spndende, men også meget besværligt! Så vi har en udfordring, og vi skal diskutere bæredygtigt byggeri meget bredere, end i dag”.
Anne Skovbro mener ikke, at beboerne i Københavns nye bydele er særligt optagede af arkitektur og æstetik.
“Vi har holdt nabomøde i den meget smukke og fantastiske Kalvebod Fælled Skole (Ørestad Syd, red.) Men her går beboerne altså mere op i parkeringspladser. Det er hverdagsperspektivet, som fylder mest. Dertil kommer, at Københavnerne er meget forskellige. Jeg tror at man er oppe på at definere 37 forskellige typer af boligsøgende. Lige fra singles og studerende til udlændinge, handicappede eller seniorer som vil bo i kollektiv”.
Men alligevel bliver vi bedt om at tegne det ene hus efter det andet med standard treværelses lejligheder, sagde Dan Stubbergaard.
Mangfoldighed er det nye sort
“Vi skal være mege bedre til at håndtere behovet for mangfoldighed i byen. Vi skal forsøge at lægge mere pres på investorerne, for eksempel pensionskasserne. Så de begynder at bygge både små og store lejligheder,” sagde Camilla van Deurs.
Og Anne Skovbro var meget enig:
“Mange internationale cases viser, at efterspørgslen efter seniorbofællesskaber stiger kraftigt. Og det har vi faktisk formået at overbevise nogle pensionskasser om. Et eksempel er UN17 projektet i Ørestad som får kollektiver og fællesbad! Så det kan godt lade sig gøre”.
Så vil By & Havn stille flere krav til mangfoldigt byggeri i fremtiden. Vil i sige til investorerne, at deres projekter ikke er gode nok? ville Dan Stubbergaard vide.
“Et stykke ad vejen, ja. UN17 er et eksempel på merre mangfoldigt byggeri. Og det nye kvarter ved Vejlands Allé bliver sandsynligvis også. Vi vil eksperimentere lidt mere. men nok ikke hver gang”, sagde hun.
Et p-hus skal kunne pilles ned igen
Camilla van Deurs vendte tilbage til diskussionen om beton og bæredygtighed. For beton er ikke bæredygtigt. Det er meget energikrævende at producere.
“De bæredygtige bygninger er de bygninger, som vi allerede har. Dette pakhus på Sundmolen for eksempel. Det har en transformationsmulighed, så det nu huser en masse videnstunge virksomheder i stedet for at være et lager. Omvendt med parkeringskældre i beton. De kan ikke bruges til ret meget andet, når der en gang ikke er brug for lige så mange parkeringspladser, som der er i dag. Men et parkeringshus på jorden, kan måske godt bruges til andre formål, eller pilles ned igen”.
“Helt enig”, saagde Anne Skovbro.
“Der er grænser for hvor mange bowlingbaner osv. der kan laves i tomme parkeringskældre. Men de parkeringshuse, som vi bygger, skal måske ikke stå der i 100 år.”
Identiet er også det nye sort
Et andet emne, som panelet kom ind på, var begrebet identitet. Nutidens boligsøgende i København vil ikke blot have mangfoldighed, bæredygtighed og æstetik. De vil bo i et kvareter som har sin egen identitet.
“Tag metroen som eksempel. Det er en gennemtænkt bæredygtig løsning på transportbehovet. Men københavnerne tager den allerede som en selvfølge. Nu er deres forventning, at der hvor de bor, skal der være en særlig identitet, som tiltaler dem.
Jeg tror at der opstår identitet i et kvarter, hvis der har social diversitet, så man ikke bare ligner hinanden. Derfor er det så vigtigt at vi opfører billige boliger, og skaber den brede by”, sagde Camilla van Deurs.
“Ja, og tænk en gang, nu skal vi til at udvikle en helt ny by på Lynetteholmen. Der starter vi på bart vand. Og der kan vi forhåbentlig indtænke både bæredygtighed, æstetik, mangfoldighed og identiet!” sagde Dan Stubbergaard.
Cobe Sessions er en tilbagevendende begivenhed i COBEs tegnestue i Pakhus 54, Orientkaj 4. Her vil COBE invitere forskellige aktører i arkitektur- og designbranchen til at dele og diskutere deres arbejde. COBEs in-studio café, der drives af Cobe og Depanneur, er åben under og efter arrangementet, hvor man er velkommen til at tage en drink og hænge ud.