Af Morten Riise-Knudsen, Göteborg Plads
Undskyld mine kvabbabelser!
Men ved Lüders P-hus stinker der af urin i opgangen ved siden af Netto, der er graffiti, og elevatoren har ridser og skrammer. Den anden elevator virker ikke. Spiiri ladestandere er fejlbehæftede halvdelen af tiden, og den svigtende forsyning af el, gør at man bør overveje at skifte leverandør.
Der ligger også en madras under trappen til p- huset, den har ligget der i flere måneder.
På vejen hen til Sandkaj bemærkes en plasticinddækket el installation… på tredje år, hvis ikke mere. Og så er der badeanlægget; Skandaløst og pinligt at det ligger hen med ødelagte flydespærringer og en vildfaren pontonbro.
Hvad er dog dette? Hvem er ansvarlig? – Ellers nyder vi solen på balkonen og fryder os over beliggenheden. Men ting er i forfald… og der synes at være en laissez faire politik, som ikke klæder By og Havn. Fortsat god dag.