Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

To gamle skibe reddet fra havbunden

Hele to bevaringsværdige skibsvrag er fundet i en sejlrende ved Prøvestenen. Det ene vrag er dateret helt tilbage til 1300-tallet, og formodes at være et middelalderens svar på et containerskib. Det andet skib, der vurderes at være fra fra begyndelsen af 1800-tallet, havde lasten fuld af mursten.

Siden 2021 er der foretaget arkæologiske undersøgelser på havbunden omkring Lynetteholm for at sikre historiske fund. I i alt er 2.144 positioner undersøgt. Samtidig har By & Havn og Vikingeskibsmuseets marinarkæologer også undersøgt havbunden syd for Prøvestenen, hvor en sejlrende kaldet ’Svælget’ skal uddybes i forbindelse med, at Lynetteholm anlægges.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har sammen med dykkere fra HBC Denmark arbejdet på at bjærge de to vrag siden februar 2023, og dermed har det taget godt et halvt år, at få de to skibe bragt op til overfladen.

“Jeg har været dykker i seks år og har arbejdet på en lang række forskellige projektet, men for mig er det noget helt nyt at arbejde med et historisk vrag som det her. Vi har skulle arbejde på en hel anden måde end normalt, og vi har været meget forsigtige,” siger dykker Lukas Mertlik fra HBC Denmark til by & Havns nyhedsbrev.

Fredag blev de sidste vragdele bragt til Københavns Havn, og dermed er bjærgningen af de to vrag fuldendt, mens arbejdet med at afdække skibenes historie venter forude. En container med vragdele er blevet kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde for at blive konserveret og undersøgt nærmere. Man vil blandt andet forsøge at finde ud af, hvor skibene er bygget, hvor tømmeret, som skibene er bygget af, er fra og hvordan skibene i sin tid er blevet konstrueret.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »