Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Tre af de mange spadestik for Nordhavnstunnel

Tre blå spader blev anvendt til gravningen af tre huller i gruslaget ved byggepladsen for Nordhavnstunnelen på Nordhavnsiden. 

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) mener at den  1,4 kilometer lange tunnel bliver et kæmpe plus for København og for udviklingen af Nordhavn. 

“Den sikrer, at vi får bundet den  nye bydel sammen med resten af byen, ligesom den fjerner store dele af den tunge trafik fra Østerbros gader,” sagde hun blandt andet.

Også Transportminister Thomas Danielsen (V) tog et spadestik, og den tredie spade blev betjent af Adm. direktør Anne Skovbro fra By & Havn.

De lagde alle tre en ting ned i en tidsboks, som bliver støbt ind under tunnelen. 

Byggearbejde i gang

Ude på byggeområdet er der allerede gang i nedbankningen af spunsplader i Svanemøllehavnen. 

Tunnelen skal bygges i en udgravet byggegrube, som bagefter overdækkes og fyldes med vand igen.

Arbejdet starter på Svanemøllesiden og slutter på Nordhavnsiden.  

For at få plads til byggeriet, er omkring halvdelen af bådene i Svanemøllehavnen flyttet til den såkaldte erstatsningshavn på Nordhavnsiden. Havneindløbet er delvist afspærret med gule bøjer, men gennemsejling vil være mulig i hele anlægsperioden, lover Vejdirektoratet. 

8200 biler og lastbiler

Vejdirektoratet anlægger Nordhavnstunnelen i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn. BESIX – MT Højgaard JV er entreprenør på opgaven.

Nordhavnstunnelen kommer til at koste 3,4 mia. kroner og vil stå færdig i slutningen  af 2027. Til den tid vil der køre 8.200 biler gennem tunnelen i døgnet, siger prognoserne. 

Tunnelen vil gøre det muligt at lave byudvikling på f.eks. Levantkaj. 

Men den vil også aflaste Sundkrogsgade for  lastbiltrafikken til containerhavnen og jorddepoterne samt trafikken med turistbusser til og fra Oceankaj. 

Mulig ringvej

Nordhavnstunnelen laves som en forlængelse af den nuværende tunnel ved Strandvænget  og dukker op af jorden ved Kattegatvej i Nordhavn. 

Det vil være muligt at forlænge tunnelen, hvis det på et tidspunkt besluttes at anlægge en Østlig Ringvej i tunnel via Lynetteholm til E20 ved Københavns Lufthavn i Kastrup.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close

Translate »