Kirkeklumme af Præst Louise Sihm Knudsen, Hans Egedes og Nordhavns Kirke
Når det dufter lysegrønt af græs; Og flere og flere kaster sig glade hovedkulds ud i havnens blågrønne bølger eller smilende solslikker på træbryggerne her i Nordhavn, – er det om noget tegn på, at sommeren er nær; At varme dage blidt kysser os på krop og i sind; Og lange lyse nætter omsider spænder deres hvide sommertelt henover hovederne på os.
Ligeså lang og mørk dagen føltes i novembers allehelgensskygge, ligeså lang og lys føles den nu i junis trinitatis.
For det er trinitatis-tid; Trinitatis, som betyder treenighed og umiddelbart ikke refererer til nogen begivenhed, men derimod til et kirkeligt dogme. Det dækker over lærestykket om den treenige Gud, om Guds tre personer i én: nemlig Fader, Søn og Helligånd.
I kirken er den en paraplybetegnelse for den lange periode, der strækker sig fra den første søndag efter pinse og helt til 1. søndag i advent. Et mere eller mindre festløst halvår, med over 27 søndage i rap, – indtil vi skal tænde det første lys i adventskransen, og kirkeåret begynder på ny.
I 1100-tallet blev der indført en fest for treenigheden, som var kirkens første fest for et dogme. I 1334 blev den obligatorisk for hele den romerske kirke. Og i Nordeuropa blev den hængende ved reformationen; Og fik navnet Hellig Trefoldighedsfest. Et godt navn; Særligt pga den festlige endelse. For hvem forbinder ikke fest med noget glædeligt?
Og lægges trykket på fest, – vil det måske åbne for muligheden for at træde ind i hverdagene, der ligger foran os – som festdage – og dermed gøre hver dag til en festdag.
”Skabe hverdag om til fest og lukke lys og glæde ind”, – som den gamle gartner synger i sin slagsang…
For det er vel også det, der sker, når livet leves. Når hverdag og fest får livet som midtpunkter. Og hverdagens virkelighed bliver højtid. Begge griber de ind i hinanden. De gribes af det samme, de samme tanker, den samme trang til taknemmelighed og glæde. Glæden over simpelthen at være til.
Og den glæde får krop – bl.a. Valdemarsdag, den 15. juni, som også er Trinitatis-søndag med åbningen af Danmarks første tiny church; En lille minimalistisk arkitektonisk perle, tegnet af arkitekt Julius Nielsen. Med bare plads til ca. 50 mennesker. Bygget af træ; Med ovenlys som i Pantheon og med veranda ude og rundt om, som et våbenhus på vrangen, hvor der er plads til at bænke sig, når som helst.
Drøm er blevet til virkelighed; Ide til kirke.
Selve tanken om en midlertidig kirke i Nordhavn blev sået for en del år siden; Ønsket er, at den skal samle mennesker, inden en permanent større sognekirke ad åre vil indtage sin plads på Levantkaj. Og efter Tolvkanten vandt den åbne arkitektkonkurrence i marts 2023 har alle sejl været sat til, for at den kunne få ben at gå på; Og nu er den i en og anden forstand – med sit træværk – vokset ind i himlen – derude på Vesterhavsvej 2.
Og åbningen bliver festlig; En festlig trinitatisfestdag med fest på… Folkefest hånd i hånd med indvielsesceremoni. Fuld af farver, musik, sang, leg, spisning og taler. Og fællesskaber.
Og når åbningsfesten er forbi, når biskop over Københavns stift Peter Skov-Jakobsen har indviet kirkerummet, og hverdagen melder sig, så skal den fortsat leve – og ånde – og danne rammen om kirkelige ceremonier – som dåb, vielse og bisættelse. Der er allerede flere, der har lagt billet ind på kirkelige festdage – som et bryllup f.eks. vel altid er.
Derudover vil der være forskellige aktiviteter under Tolvkantens tag.
Foruden at rummet ingen retning har, er det også mobilt. Vi kan ændre interiør alt afhængig af, hvad der skal foregå. Både stole, alterbord og døbefont kan flyttes. Og nye unikke scener kan skabes til lejligheden.
Jeg glæder mig allerede til den dag, hvor et par skal vies eller det første barn døbes.
Vi kan simpelthen ”skræddersy” det hele, således at døbefonten kommer til at stå i hjertet, i centrum af kirken og ovenlyset rammer direkte – og reflekterer lyset i vandet i det smukke organiske skulpturelle glasfad, der ligner boblende bølger, skabt af glaskunstner Nina Nørregaard.
Jo, – det hele begynder for alvor at dufte lysegrønt af græs.
Og hver dag bliver festdag, – når livet og lyset lukkes ind.
Glædelig sommer!
