Silas Nørager er manden der skal holde styr på byggeriet af Nordhavnstunnelen, og sørge for at tidsplanen holder. Det gør den.
Ny lystbådehavn med klubhuse og parkeringspladser. Nedrivning af adskillige bygninger. Ny optagekaj ved Svanemølllen: Vejomlægninger i Strandvænget. Etablering af byggeplads.
Glemte vi noget?
Nåh jo, der skal også åbnes en erstatningshavn, fjernes forurenet jord, og bygges en bro, så trafikken kan komme hen over tunnelbyggeriet. Så Silas Nørager har nok at se til de næste fem år. Og han har allerede arbejdet på Nordhavnstunnel-projektet siden 2019.
Mange faser og interessenter
Som Senior projektleder i Vejdirektoratet er han manden, som skal holde styr på tidsplaner og byggeopgaver i forbindelse med anlægget af Nordhavnstunnelen. En 1,4 kilometer lang tunnel, som kommer til at koste over 3 milliarder kroner, og som skal åbne i 2027.
“Et så stort projekt har mange faser og mange interessenter, så der går tid før man rent faktisk kan se, at vi byggger tunnelen, Men indtil nu er alt gået efter planen. Vi har fået de nødvendige myndighedsgodkendelser og gennemført ekspropriationerne. Vi er næsten færdige med erstatningshavn til Svanemøllehavnen. Vi er også tæt at have gjort plads til byggeriet på land, og skal nu i gang med med evaluering af tilbuddene fra de entreprenører, som gerne vil bygge tunnelen,” fortæller Silas Nørager.
Klar til havnering
Tunnelen skal sluttes til den nuværende tunnel ved Nordhavnsvej og løbe igennem Svanemøllehavnen, over Kalkbrænderihavnsløbet, og videre ind på Nordhavn langs Baltikavej.
Her bygges der to vejramper på omkring 400 meter, som fører op til overfladen ved Kattegatvej. Selve tunnellen stopper nede i jorden, og kan blive forlænget yderligere, hvis der en dag skal byggges en østlig havneringvej.
Billedet fra et andet tunnelbyggeri i Europa. Nordhavnstunnelen bygges på samme måde. Først laves en udgravning, så støbes selve tunnelen, og så lægges der jord på igen. Og vand – ved Svanemøllehavnen.
Design af vejramper
“Vi er i tæt dialog med By & Havn og Københavns Kommune omkring designet af tunnelen og tilslutningsramperne. En del af tunnelforløbet skal kunne bære at der bygges ovenpå. Men der kommer også områder som friholdes for byggeri. Området mellem de to vejramper for eksempel. Her har vi tænkt at der bare skal være en biotop, altså et område med selvbærende natur. Vejramperne bliver jo ret lange, det er nødvendigt for at også lastbiler skal kunne komme op i fart. Så vi arbejder også på at lægge et “delvist låg” på ramperne, så de ikke skæmmer og fylder for meget i det by-kvarter, som en gang skal bygges her,” fortæller Silas Nørager, mens han tegner på et whiteboard i byggepladskontoret på Færgehavnsvej.
Pladsbehov
Ved siden af kontoret ligger en metalskrotvirksomhed, som er ved at fjerne de sidste metalbunker, så byggeriet kan blive revet ned. Om en måneds tid bliver den gamle kulkran THEKRANE og Unionkuls pavillonbygninger også fjernet. Kranen flyttes 500 meter sydpå til den kommende Kranparken.
Derefter vil der være ryddet på hele det område på Nordhavn, hvor tunnelbyggeriet skal starte i marts måned 2023.
“Ja, det er et stort område, og der er en del bygninger, som ikke kunne være her længere. Du skal tænke på at vi skal grave en dyb rende lige her til tunnelbyggeriet. Der skal også være plads til jorden, til byggematerialer, byggemaskiner, vendeplads til lastbilerne, kraner og meget mere. Så selv om det ser stort ud, så kan jeg godt få lidt klaustrofobi af at se på arealet,” griner Silas Nørager.
Ny, men rå lystbådehavn
Han viser også rundt ved erstatningshavnen i Færgehavn Nord bassinet, hvor 640 sejlbåde fra Svanemøllehavnen skal ligge i hvert fald i fem år, imens tunnelarbejdet foregår. Måske i længere tid, hvis det viser sig muligt at bevare den nye havn.
“Uanset hvad så synes vi at vi har bygget en rigtig fin og sikker havn, med alle servicefunktioner, som en moderne lystbådehavn skal have” siger Silas Nørager, som glæder sig til at se bådene ankomme til august.
Rundt om det store bassin er der høje stabler af rustne skibscontainere og en skrotplads med bunker af rustent jern. Men bådebroerne er splinternye, og der er mastekran, el og vand, klubhuse og oplagringsplads til sejlerne.
“Det er et anderledes og råt Nordhavnsmiljø. men jeg tror faktisk at mange vil kunne lide det. Jeg er i hvert fald glad for miljøet herude,” siger Silas Nørager.
Find mere information:
vejdirektoratet.dk/nordhavnstunnel.
Eller skriv til:
nordhavnstunnel@vd.dk
MERE OM DETTE EMNE:
