Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
tunnelfabrikken drone pbh 2021

Tunnelfabrik skal løftes 3,4 meter!

Tunnelfabrikken i Nordhavn skal rives ned og genopføres igen – på et nyt gulv som skal ligge 3,4 meter højere ind i dag.

Der har i nogle år været meget stille omkring de store planer for at indrette Tunnelfabrikken på Oceanvej til kulturmekka med værksteder og ungdomsboliger. Visionen for ‘Danmarks største kulturhus’ blev fremlagt helt tilbage i 2018. I 2024 valgte en af de tre ejere – Nrep – at forlade udviklingsprojektet, som nu ejes i et partnerskab mellem By & Havn og Unionkul.

Projektet har bl.a. ligget stille fordi Tunnelfabrikken simpelthen ligger for lavt. Den 261 meter lange og 125 meter brede hal er opført kun 0,8 meter over havet. Det var nemlig i Tunnelfabrikken, at der blev produceret tunnelelementer til Øresundsforbindelsen i 90’erne, og de store elementer blev udskibet direkte fra Tunnelfabrikken ud i vandet, og sejlet ud til tunnelbyggeriet mellem Amager og Peberholm.

Den meget lave placering er ikke så heldig i i disse tider, hvor alt byggeri skal sikres imod oversvømmelser og skybrud. Således ligger Tunnelfabrikken cirka 3 meter lavere en resten af Ydre Nordhavn, fordi landskabet omkring Tunnelfabrikken over årene er blevet hævet.

I den oprindelige plan var der lagt en plan for et digebyggeri rundt om Tunnelfabrikken, men nu har det vist sig at give mere mening at ´hæve’ hele den enorme bygning 3,4 meter. Det skal ske ved at skille hallen ad, omdanne det nuværende betongulv til parkeringskælder, og derefter genopbygge Tunnelfabrikken ovenpå.

Den plan er politikerne i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget netop blevet orienteret om i et notat fra forvaltningen. Hævningenvil nemlig medføre “betydelige ændringer af terrænet omkring bygningen, og fordi bygningen genopføres på et højere terræn”. Og det vil igen kræve mindst 15 dispensationer fra den nuværende lokalplan for Tunnelfabrikken. (Lokalplan 613 ”Tunnelfabrikken”, fra 12. maj 2022). Dispensationerne er nødvendige fordi:

• Udformning og forløb på enkelte vejtyper skal ændres og overkørsler til parkeringskælder skal flyttes.

• Bil- og cykelparkering skal placeres i kælder og ikke på terræn.

• Bygningen skal nedtages og genopføres i ny kote uden for lokalplanens byggefelter og linjer.

• Der skal fældes tre bevaringsværdige træer og etableres rampe til parkeringskælder, så kantzonen reduceres.

Forvaltningen er indstillet på at give de nødvendige dispensationer. Argumentet er, at terrænreguleringen udføres som klimasikring og reducerer parkeringsarealer på terræn. Desuden kan overfladevand ledes væk fra grunden uden brug af pumper. By- og Havns strukturplan fra 2023 desuden, at Ydre Nordhavn skal stormflodssikres bl.a. ved at hæve terræn.

Forvaltningen mener at sagen skal i såkaldt nabo-orientering. Her får naboer og andre interessenter også mulighed for at gøre indsigelser. Desuden kan politikerne kræve at sagen skal tages op til beslutning i Klima- Teknik og Miljøudvalget efterfølgende.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »