Sidste tirsdag var der informationsmøde om Tunnelfabrikken i Nordhavn. Projektselskabet, som ejer stedet, fortalte hvad der skal gøres ved og være i den gigantiske hal. Det er ikke småting.
Det var en interimistisk scene af rå paller, der tog i mod By & Havns administrerende direktør, Anne Skovbro, da hun sidste tirsdag bød velkommen til informationsmøde i Tunnelfabrikken. Omkring halvanden hundrede mennesker havde fundet vej til Tunnelfabrikken midt i Nordhavn for at høre, hvad der egentlig skal ske med bygningen og området omkring den.
Oprindeligt blev Tunnelfabrikken, som består af Armeringshallen og Støbehallen, lavet til at huse Øresundstunnelelementerne, mens de blev bygget, men siden 90’erne har det primært været ”opbevaring af større effekter” og filmkulisser, som de 70.000 kvadratmeter har kunnet bruges til. Men det skal der laves om på.
”Tunnelfabrikken skal være for alle københavnere – ikke kun for dem fra Nordhavn. Det skal være et bykvarter mellem naturen og det beboede Sandkaj-område,” sagde Anne Skovbro.
24 meter til taget
Tunnelfabrikken er ejet af et trekløver bestående af By & Havn, NREP (som er en privat virksomhed, der blandt andet står for at udleje butikslokaler i Nordhavn) og den private virksomhed Unionkul. De tre parter har lagt hovederne i blød for at finde ud af, hvordan Tunnelfabrikken bedst kommer området – og København – til gavn i fremtiden.
Sikkert er det, at stålskellettet, som holder bygningen oppe i 24 meters højde, bliver stående. Derudover er der et større samarbejde i gang med Rockwool om at isolere den kolde bygning, så den bliver beboelig. Der skal nemlig – blandt andet – være etagebyggeri inden i, da der skal være plads til 3-400 studieboliger i selve fabrikken. De studerende kommer til at bo på seks etager i den højeste ende af Tunnelfabrikken. Men ikke nok med det.
Hold nu fast. Tunnelfabrikken skal indeholde: kulturpark, startups, virksomheder, der arbejder med for eksempel byudvikling og madspild, fabrication labs (det der i gamle dage var kendt som værksteder), sport, mad, et spisehus, urbant landbrug, studerende, legepladser for store og små. Der skal være plads til kunst, kultur, leg, innovation, events, detailhandel.
”Det skal være et levende sted, hvor det er relevant at komme flere gange om måneden,” sluttede Rasmus Nørgaard fra NREP.
Cykelstier på vej
Han var næsten forpustet, da han remsede op, hvad der skulle være i den gigantiske hal, som i dag ikke rummer ret meget andet end vandpytter, lidt køretøjer og verdens største 3D-printer, som Nordhavn Avis tidligere har skrevet om.
Det var derfor et relevant spørgsmål, som kom frem fra starten, da der blev åbnet for spørgsmål blandt de mange fremmødte.
”Hvordan skal alle de mennesker kommer herud,” spurgte en dame forundret, da hun havde set plancherne.
Heldigvis er Nordhavnsvejen ved at blive forlænget med en tunnel, og til februar er der cykelstier på vej til området, så det er der råd for, oplyste By & Havn.
I gang om bare et år
”Hold kæft hvor er I dygtige. Jeg ville ønske, jeg skulle være studerende herude,” sagde en tilhører, mens Anne Skovbro takkede.
”Den slags ros hører vi ikke så tit,” måtte hun indrømme.
Der var naturligvis også spørgsmål til tidshorisonten for Tunnelfabrikken. Ejerkredsen regner med, at de står med en lokalplan for området om et års tid, og at de første aktiviteter vil være i gang på samme tid. Men en helt åben og fungerende Tunnelfabrik skal vi vente omkring tre år på.
Hvem tjener pengene?
Der var også et spørgsmål om, hvor pengene egentlig ryger hen. De mange lejemål skal jo have en kasse at betale til, men det bliver til ejerne, Unionkul, By & Havn og NREP. Hvis det gav en lidt nervøs flytten på de til lejligheden opstillede klapstole i Tunnelfabrikken, kunne Rasmus Nørgaard fra NREP berolige sit publikum.
”Bare fordi man er en privat aktør, behøver man ikke gå efter den sidste krone. Vi har givet hinanden håndslag på, at der skal være nogle billige lejemål herude. Vi kommer ikke til at skrue huslejen op. Ellers ville stedet jo bare blive ligesom alt muligt andet,” forklarede han.
Efter oplæg og spørgsmål blev publikum inddelt i fire grupper, som blev sendt ud for at besøge fire poster. De omhandlede henholdsvis stedets historie og visioner for Armeringshallen, visioner for Støbehallen, visioner for udearealer og visioner for bæredygtighed. Her fortsatte spørgelysten.
MERE OM DETTE EMNE:
