Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Tysk investor køber halvdelen af Ripple Residence

Urban Partners har solgt halvdelen af det seks etager høje boligprojekt Ripple Residence på Fortkaj til den tyske ejendomsinvestor Proteus GmbH.

Ripple Residence består af to etagebygninger med i alt 115 boliger samt to erhvervslokaler. Den ene bygning er allerede solgt som ejerboliger, mens Proteus GmbH køber den anden bygning. Derfor er alle boliger i bygningen nu taget af boligmarkedet.
Det 13.000 kvadratmeter store boligprojekt er tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, mens 5E Byg er entreprenør.

“Vi er glade for yderligere at styrke vores københavnske portefølje med dette fyrtårnsprojekt for bæredygtigt byggeri”, udtaler transaktionschef Benjamin Kurmulis fra Proteus GmbH i en pressemeddelelse.

Boligerne er ifølge Urban Partners opført med træ som det primære byggemateriale og udstyret med geotermisk opvarmning, solceller, varmegenvinding og intelligente energistyringssystemer. Bygningen er ifølge Urban Partners næsten selvforsynende med energi.
Den samlede klimabelastning forventes at ligge på 5 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter årligt. Det ligger markant under de skærpede klimakrav for etageboliger på 7,5 kg CO2e pr. kvm/år, der trådte i kraft 1. juli 2025.

Foto: Nrep (Urban Partners)

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »