SEKS STJERNER: Sydkoreanske Parasite maler med hele paletten af filmiske virkemidler og vil få selv det actionglade Hollywood-segment til at kigge med. Hele vejen til slut.
Titel: Parasite. Instruktør: Bong Joon-ho. Skuespillere: Song Kang-ho, Lee Sun-kyun, Cho Yeo-jeong, Choi Woo-shik. Varighed: 132 minutter. Premiere: 25. december.
Du har sikkert hørt om ‘Parasite’ fra venner, i radioen eller tv’et. De fleste har lovprist den. Den vandt Guldpalmen i Cannes og er nomineret til et hav af Oscars. Til trods for at den ikke er amerikansk. Og med god grund, for der er noget om hypen. Går du i biffen og ser ‘Parasite’, vil du opleve en skideskør film, en film der vil fortælle noget om ulighed, og som ikke ulig Tarantino bruger virkemidler som vold og humor til at sluge det hele. Alt det tilsat originalt tænkt kunstneriske billeder, der finder sted i en families slumkvarter og i et overklassehjem så tomt og stort, at der mon ikke er plads til en fattig familie og lidt til?
Det begynder socialrealistisk. Far, mor, teenagesøn Kim Ki-woo og teenagedatter Kim Ki-jeong lever en kummerlig tilværelse i en kælder for enden af gyde, hvor folk kommer forbi og pisser, og som er daglig truet af oversvømmelser, som var det en slet, skjult kommentar til verdens klimakrise. Familien lever af at folde pizzabakker. Men så får sønnike et tilbud fra en ven, der skal studere i udlandet. Et vikariat hvor han skal lære en smuk rigmandsdatter engelsk. Det kræver bare et par eksamenspapirer, hans søster klarer på en computercafe.
Og så begynder humoren. Både rigmandsmor og rigmandsdatter i den arkitekttegnede villa falder for komediespilleren, der kommer forberedt med pænt tøj og rent hår. Jakkesætfaren har så travlt med sit arbejde, at han lader sin naive kone kører showet. Så da Ki-woo hører, at rigmandsfamilien mangler en lærerinde til deres lille, talentløse søn, introducerer han sin søster. Og snart får de to med al for feje tricks vippet både chauffør og husets stue- og køkkenpige ud af villaen, og så er hele fattigfamilien ansat. Det giver en række absurde optrin
Men herfra bliver komedien til en thriller og ja, splatter. For sydkoreansk film er bindegalt, og det hele er drevet af social indignation. Det, der kan fælde familiens plan, er deres lugt. For fattige mennesker lugter åbenbart i Sydkorea
Sydkoreansk film har fået en del opmærksom de senere år med film som ‘The Handmaiden’ (2016), ‘Train to busan’ (2016) og ‘Burning’ (2018), og nu ser det ud til, at sydkoreansk film står bag et folkeligt gennembrud. Bag filmen står den koreanske instruktør Bong Joon-ho, der også har lavet nationale sællerter som ‘The Host’ og ‘Snowpiercer’.
Hans seneste, ‘Parasite’, er en af flere socialt indignerede film, man kan se i biografen for tiden. Ken Loach er også aktuel med en glimrende og i sin tone, mere alvorlig film, ‘Sorry We Missed You’, om en engelsk arbejderfamilie i Newcastle, som kæmper med at få tingene til at hænge sammen.
Verdens økonomiske ulighed er tårnhøj. I en tid med hungersnød i det sydlige Afrika, og hvor klodens rigeste 2000 mennesker ifølge organisationen Oxfam tilsammen ejer mere end 4,5 milliarder mennesker, hvoraf mange sulter, er det højst nødvendigt med film, der viser den sociale slagside. Fra Europa over Afrika til Asien.
Situationen i rigmandsvillaen tilspidser, da den tidligere, fyrede stuepige ringer på døren, og derfra tager historien en uventet drejning. Inden det totale, voldsomme anarki udspiller sig.
Mord, humor og amerikansk kernehistorie
Stoffer, poesi og erotiske sange
Storby-cowboys, dollars og en gammel kending
