Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.
skolen strandblvd 0282

Unge hærger på skolen

Mange børn i Nordhavn er elever på Skolen på Strandboulevarden. Skolen er plaget af hærværk og uro hver weekend.

Skoleleder Lars Aaberg viste forleden Lartey Lawson fra Østerbro Lokaludvalg rundt for at fortælle om problemerne. I lang tid har hærværket været et gennemgående problem på skolen. Unge grupperinger samles på skolens store og velindrettede udeareal, hvor der både er stor legeplads med faldunderlag, basketbane, beplantning, borde og bænke. Men nogle unge kommer her for at prøve grænser af, bl.a. ved at lave hærværk. Den åbne skolegård er ofte voldsomt hærget efter weekendens festligheder. Ruder er knust, der er tegnet graffiti på skolens bygninger og efterladt store mængder affald.

“De unge mennesker kommer her og eksperimenterer lidt ligesom andre gør i Fælledparken eller i Nordhavn. De prøver at få den første smøg, måske drikker de noget alkohol, og gør nogle af de ting, som man ikke kan gøre i et klubregi. Hvis de nøjedes med det, ville det ikke være noget problem. Men flaskerne bliver smadre, spredt og kastet ind i ruder”, fortæller skolelederen fra Skolen på Strandboulevarden, Lars Aaberg.

skolen strandblvd 0289

De unge kan komme og gå som de vil, fordi Københavns kommune har en politik om åbne legepladser. Men det er skolerne selv der skal stå for oprydningen. 
“På Skolen på Strandboulevarden er hærværket en udfordring i aftentimerne og i weekenderne. Man har lavet en åbning af skolegården, hvor man egentlig ikke har nogen der gør klar til mandagen undervejs. Det er et problem for dem der ellers bruger skolegården”, sigerer Lars Aaberg.

Hærværket er fundet sted i alle de syv år, hvor skolen på Strandboulevarden har eksisteret. Og det er et stort problem, som skolen og ledelsen kæmper med. 

“De største problemer sker inderst skolegården, hvor man ikke kan se ind ude fra gaden.  Der bliver revet støtteben og ringeklokker fra cykler, og det bliver brugt som kastevåben der bliver kastet på ruder. Så er der problemerne med graffiti, skrællede træer og smadrede ruder. Det bliver en slags manddomsprøve for nogle unge, at begå noget hærværk her. Vi har haft en weekend, hvor der blev smadret nitten ruder. Vi håber ikke, at det bliver overgået”, siger skolelederen Lars Aaberg.

Hærværket har mange konsekvenser for både skolen, kommunen børn og forældre, mener han.
“Hvis de fortsætter med at rive grenene af træerne, så får vi ikke en grøn skolegård. Npår der smadres ruder, skal Kommunen have en glarmester ud hver gang. De penge kunne kommunen bruge på noget andet – som f.eks. daginstitutioner eller ældrepleje”, siger Lars Aaberg og uddyber:
“Børnene fra skolen er også utrygge ved at gå herover om eftermiddagen, og de trækker sig, når der kommer nogle af dem, som er fremme i skoene. Der var også et overfald for nylig. Forældrene sender ikke bare deres børn herover”.

skolen strandblvd 0272

Ofte sker hærværket i weekenderne uden for skolens åbningstider. Skolen har forsøgt at gå i dialog med de unge selv, men meget tyder på, at der er behov for at myndighederne træder til.
“Vi har kontakt med SSP som prøver at håndtere problemet, og er også blevet et ‘hotspot’ som politiet har fokus på. Når vi selv prøver at henvende os til de unge, så er de søde og rare, men lige så snart de uniformerede ikke er der, så kommer vi stadigvæk tilbage til affald og hærværk. Dialog virker fint i selve øjeblikket, men det ikke altid vi trænger igennem. Men vii kan da i hvert fald have en dialog om problemerne med vores egne elever”.

Skolen på Strandboulevarden er ikke den eneste skole, der oplever tilbagevendende problemer hærværk. Langelinieskolen har også kæmpet med samme udfordringer, hvor man har forsøgt at løse problemet med videoovervågning. Men det er både dyrt og ineffektivt. 
“Langelinieskolen har videoovervåget, men det betyder ikke, at der ikke er hærget. De unge grupperinger vinker og smiler til kameraerne. Så det skræmmer dem ikke,” siger Lars Aaberg.

Skolen på Strandboulevarden har forsøgt flere løsninger, men effekten har indtil nu været minimal. Politiet har heller ikke ressourcerne til at holde vagt døgnet rundt på skolen, men foreslår at indhegne skolegården.
“Politiet anbefaler vi laver et hegn, men det er ikke det jeg har lyst til at man gør. Hvorfor skal der ikke være mulighed for at komme som familie og bruge det? Der er masser af rolige unge mennesker, som kommer ned og hænger ud og spiller basket. Også mange voksne og børnefamilier er glade for omrrådet”, siger Lars Aaberg, som hellere vil have tilsyn om aftenen og i weekender.

lartey lawson radikale

Væresteder
Lartey Lawson er medlem af Østerbro Lokaludvalg, hvor han er formand for fagudvalget for børn og unge. Han er heller ikke tlhænger af at hegne skolegården ind:
“En typisk løsning er at lukke skolegården eller sætte politi eller SSP i hælene på grupperingerne. Disse løsninger er ikke holdbare i længden. Vi som bydel i København skal have åbne skolegårde som også skal kunne bruges af du og jeg og alle københavnere. Østerbro og København skal være et trygt og sikkert sted for alle”, siger han. Lartey Lawson mener at vi alle bliver nødt til at drøfte, hvilke ungdomsmiljøer vi skal have i byrummet og for hvem. Og så vil han have væresteder:

“Væresteder for unge er der få af på Østerbro, derfor skal vi have forskellige væresteder for ungdommen i bydelen. Det kræver politisk arbejde at sikre, at alle unge har plads og rum i samfundet. Det skal selvfølgelig gøres i dialog med de unge selv. Dog skal vi stadigvæk fra skoles side motivere og stimulere børn og unge til at gå til forskellige aktiviteter som blandt idræt, musik og andre kreative fag der holder børn og unge fra kedsommeligheden”, siger han.

Lars Aaberg mener også, at de unge har et behov for at være et sted, hvor man kan være ung uden der er voksne.
“Men jeg tænker også, at der så er behov for flere udegående medarbejdere, der lige går ned og ser til dem. At der er et korps der lige kører ind og siger hej, og måske får en relation til de unge mennesker. Hvis der kommer en relation, er det sværere at lave dumme ting”, siger Lars Aaberg.

En del af problemet er også alkoholkulturen i Danmark, men for at ændre på den kultur vil det kræve en hjælpe hånd fra Christiansborg og en stor indsats fra forældrene.
“Vi skal jo have ændret den alkoholkultur der er i Danmark, men det er bare en langt og sejt træk. Vi skal tage vare på vores børn, og lade være med at fortælle vores børn, at det er OK at drikke som 13-årig. Vi som forældre giver for tidligt op i den kamp”, siger Lars Aaberg.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »