Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

UNICEF bygger nyt verdenslager i Nordhavn

UNICEF Supply Division har siden 2010 drevet sit Verdenslager på Oceanvej i Nordhavn. Nu er der behov for nye og større faciliteter. Projektet CAMPUS 4 på i alt 64.000 kvm. opføres længere mod øst på Oceanvej.

Det nuværende centrallager udgør i forvejen det største humanitære lager i verden, og størstedelen af organisationens nødhjælp udsendes herfra. Men der er behov for et større og mere moderne lager samt nye kontorfaciliteter.
Med CAMPUS 4 flyttes UNICEF-lageret samtidig nogle hundrede meter længere ud på Nordhavn – til logistikcenteret ved den nye containerterminal.
Det kan bl.a. give lidt mere plads til en evt. videreførelse af Nordhavnstunnelen til en havneringvej.

PLH Arkitekter har vundet opgaven med at designe Campus 4 i kontrakt med By & Havn. Projektteamet består af PLH som totalrådgiver i tæt samarbejde med NIRAS, SLETH og Frost Larsen. Campus 4 forventes at stå færdigt i 2027.

Projektet omfatter et lavlager og to fuldautomatiske højlagre. Der laves også administrationsbygning, besøgscenter og konferencefaciliteter. Administrationsbygningen får et samlet etageareal på omkring 16.000 kvm., mens det samlede lagerareal bliver ca. 48.000 kvm.

PLH Arkitekter har også tegnet DFDS’ hovedsæde, kontorhuset på Marmormolen samt de kommende hovedsæder til Nykredit og AP Pension på Svanemølleholm.

Foto: Det nuværende UNICEF lager. (PLH Arkitekter).

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close

Translate »