Selvbetjening for abonnenter

[maxbutton id="1"] I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Vær velkommen! Om kompasnålen og gentagelsen aldrig gentaget.

Af Louise Sihm Knudsen, præst

Et nyt år har taget sin begyndelse; Igen igen; Med udsigt og udsyn til forår og sommer; Ude som inde. I både natur og kirke.

Det nye kommer os i møde, – og vi møder det; 

Vi synger: Vær velkommen! Og siger ”farvel” og ”goddag” på én og samme tid; Altid det samme – og alligevel aldrig en gentagelse; For dagen, månederne, året – og livet kan ikke gentages.

Men vi kan – med lysegrønt håb og solskinsgul glæde – rette blikket mod nye dage og samtidig tænke tilbage på de forgangne; 

Håbe det bedste for tiden, der kommer; Allerhelst: Et gyldent år med fred på jord; Endnu en ny dag – endnu en gåde; Og så se os omkring; Men samtidig være realistiske; Tage gode som mindre gode erfaringer med under fodsålerne, når vi begiver os videre ud i dagen og vejen. 

For det er dér, opgaverne og udfordringerne ligger. Sådan ligger landet: Forventningsfuldt og åbnet; 

Det sker ikke mindst i mødet med hinanden. Når forårsblikket rammer. 

Hvorhen kompasnålen peger, er forskelligt – for hver af os; Omvendt kristendommens kompas, som altid peger i retning af Vor Herre – op ad – horisontalt –  samtidig med at det peger ud ad – i det mellemmenneskelige landskab – vertikalt. Og så er der: hokus pokus – tegnet et kors; To streger, der krydser hinanden – lodret og vandret; Og forbinder himmel og jord.  

Og her – i det lave – flade jordiske –  vertikale – er det så hver vores opgave at leve livet, som livet nu engang er. 

Hver især og sammen; Og gøre en forskel. Og gøre os umage.

Vise tålmodighed, tillid og kærlighed over for dem vi møder på vores vej. Gentage kristendommens værdier ved at leve dem og give dem videre. 

Hvordan vi gør det, gives der ikke noget entydigt svar på, men ved med åbenhed både at nå hinanden og lade andre nå os, er vi allerede godt på vej.

I det nye år er det håbet, at Nordhavns lille tolvkantede trækirke, Danmarks første tiny church skal få ben at gå på, -bygges og få liv; Spejle det som alle kirker til hver en tid skal kunne favne og rumme nemlig: fællesskab. Et levende fællesskab. 

Det kan ikke gøres uden stemmer, hænder og hoveder her fra Nordhavn. 

Derfor vil jeg allerede nu opfordre til – opbyggeligt og meningsfuldt – at lægge vejen forbi Hans Egedes kirke, til en hel almindelige søndagsgudstjeneste kl. 10 – eller til nogle af de mange arrangementer, der er i kirken, hvad enten det er koncerter, natkirke, foredrag, babysalmesang, midtermad eller åbent fællesskab; Få en snak med personalet, de frivillige eller en engageret fra menighedsrådet – eller tage en snak med en af os præster: enten Christian eller mig.

For til november er der menighedsrådsvalg – alle medlemmer af Folkekirken kan stille op – alle, der gerne vil være med til at løfte de opgaver, der ligger i tiden og i det at være kirke anno 2024. Og også som nordhavnsk tiny church. 

Forinden vil der være orienteringsmøde.

Med et nyt år åbnes for nye ideer, tanker, drømme – og det man kalder nytårsfortsæt; 

Måske det er at gøre en forskel? 

Internt i kirken ved at vande dens årtusinde gamle rodnet og få traditioner og nye ideer til at blomstre; 

Eller: ud ad til – at løfte – med gentagelsens livsbekræftende bevægelse eller med fornyede omsorgsfulde bevægelser. Lade tradition og nyskabelse mødes og brydes – og leve.

Helt ligesom det sker med os – her i det lave, flade  vinterlandskab, på tærsklen til et nyt år, – hvor vi gerne retter blikket mod nye tider, mod foråret og lyset, bruger kompasset og nysgerrigt indstiller det mod nye horisonter, samtidig med at vi takker for at være her – lige midt i øjeblikket, dagen og livet  – mærker hjertet slå. 

Altid de samme slag – og alligevel aldrig en gentagelse.

Glædesfuldt nyt år!

Du skal have abonnement for at læse denne artikel



Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve

Close

Translate »