I starten af 2026 er der valg til Københavns 12 lokaludvalg – herunder til Østerbro Lokaludvalg.
Som repræsentant for en forening, et råd, en brugerbestyrelse m.m., kan De arbejde for lokale visioner, få erfaring med politik og påvirke bydelens udvikling ved at stille op eller stemme til valget.
Foto øverst: Nuværende formand for Østerbro Lokaludvalg, Allan Marouf ved et møde i lokaludvalget.
Østerbro Lokaludvalg består af 25 medlemmer, der enten er valgt som repræsentanter for foreningslivet eller udpeget af de politiske partier på rådhuset. Hvert parti på rådhuset kan udpege en repræsentant. Til valget i 2026 skal der vælges 15 foreningsrepræsentanter til Østerbro Lokaludvalg.
For at stille op til lokaludvalget eller være med til at stemme ved valget, skal du repræsentere en forening, der har lokale aktiviteter i bydelen. Man behøver ikke at være forperson i sin forening for at stille op. Foreningen skal have mindst 15 medlemmer og have eksisteret i mindst ét år.
Allerede nu er der åbent for at stille op som kandidat og til at stemme ved valget. Der er frist for at stille op som kandidat 23. januar 2026. Fristen for at stille op til at stemme er 16. februar 2026.
Går De rundt med en drøm om at blive medlem af lokaludvalget, men ved De ikke helt hvordan De skal gribe det an? Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg inviterer til et drop-in event den 11. november, hvor man kan komme og få en snak om valget til lokaludvalget.








