LÆS GRATIS: Mandag 10. november afholder Nordhavn Avis, Kulturdistriktet og CodeNode valgmøde i Nordhavn, hvor flere spidskandidater medvirker.
Nemlig Helle Bonnesen (K), Jens-Kristian Lütken (V), Mikkel Bjørn (DF), Joanne Bywater (LA), Maria Gudme (S), Klaus Mygind (SF), Knud Holt Nielsen (EL), Kristine Amitzbøll-Bille (RV) og Karoline Lindgaard (ALT).
Opdateret 23. oktober: Liberal Alliance har været nødt til at lave en udskiftning til debatten den 10. november. Det bliver Joanne Bywater, der deltager på vegne af LA i stedet for Alexander Ryle.
Opdateret 24. oktober: Konservative stiller med Helle Bonnesen i stedet for Jakob Næsager.
Mødet finder sted kl. 19-21 i CodeNodes lokaler på Gdanskgade 2. Deltagerne kommer i direkte dialog med kandidaterne ved temaborde. Arrangørerne har udvalgt tre temaer, som er hhv. Grønne områder, kulturfaciliteter samt billigere boliger.
Der er kun plads til 150 deltagere og tilmeldingen er netop åbnet.








