Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Vandet er 16 og havnen er klar til sommeren

Vandtemperaturen i Københavns Havn svinger nu mellem 16 og 19 grader og badesæsonen er i gang. Livredderne er på plads i de tre havnebade også torsdag går havneværterne i bådene.

Havneværterne er livredderuddannede værter i havnen, som er med deres knaldrøde gummibåde er opsøgende overfor uhensigtsmæssig adfærd, for eksempel udspring fra broer, badning uden for badestederne, motorbåde med for høj hastighed osv. De går i bådene første gang torsdag 6. juni og sejler frem til sidste søndag i august.
Uden for skolernes sommerferie er de på vandet fra torsdag til søndag, og i skolernes sommerferie alle ugens dage. Endelig patruljerer Politiet også i havnen hen over sommeren for at føre tilsyn og sikre, at sejlende og badende følger reglerne.

Livredderne er allerede på plads i tårnene ved byens tre havnebade ved Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen. De er på job hver dag kl. 10-18 frem til 31. august. 

Udover de tre havnebade har Københavns Havn 10 badezoner og to dyppezoner samt strandene ved Svanemøllen og i Valbyparken. Badezonerne og strandene er ikke overvågede af livreddere.

Sidste sommer lancerede By & Havn appen KBH Havn, som viser vej til badning, roning og fiskesteder, og giver information om vejr, vind, UV-stråling, vandkvalitet, vandtemperatur, sikkerhedsforanstaltninger. Appen er og informationerne er både på dansk og engelsk.

Københavns Kommune gør sig også klar til sommeren, bl.a. ved at sætte ekstra affaldscontainere og skrue op for renholdet de steder, hvor der forventes mange gæster. Desuden kan man møde en ‘rudover kan man igen i år møde kommunens ‘Godtvejrspatrulje’, som tager rundt til byens parker og grønne områder og blandt andet vejleder gæster i at rydde op efter sig selv.

Også Københavns Politi vil være synligt til stede i bybilledet for at sikre en god sommerstemning. De opfordrer til, at man udviser hensyn, undgår unødig støj og følger de gældende regler og retningslinjer. ”Vores mål er at sørge for, at alle kan være trygge i byen. Det gælder både dem, der vil have en sjov aften, og dem der skal tidligt op på arbejde næste dag. Vi opfordrer til, at man husker den sunde fornuft og holder lyden på musikanlægget på et tåleligt niveau,” siger politidirektør Anne Tønnes i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close