Åbent brev fra Amager Vest Lokaludvalg, Vanløse Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg, Kgs. Enghave Lokaludvalg, Nørrebro lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Skole og Forældre København, Københavns lærerforening.
Flere af lokaludvalgene i Københavns kommune, samt Skole og Forældre KBH og Københavns Lærerforening, frygter for, hvilke langsigtede konsekvenser store skoler på små grunde vil få for vores børn og bydele.
København er en by i udvikling og de mange tilflyttere og voksende familier mangler vuggestuer, børnehaver og skoler. Derfor byder lokaludvalgene de nye og kommende skoler i København velkomne. Men vi er samtidig bekymrede for, hvilken betydning de nye skolebyggerier vil få for vores børns trivsel. Flere steder i byen ser vi eksempler på, at de nybyggede skoler og udvidelsen af de eksisterende efterlader meget lidt plads til de udearealer, der først og fremmest skal bruges i pauserne, men også i undervisningsøjemed – og som spiller en essentiel rolle i børns faglige og sociale udvikling (se eksempler på skoler i bilaget ’Eksempler-store skoler på små grunde’).
Selv om alle (nybyggede) skoler i København umiddelbart lever op til de formelle krav og retningslinjer for uderummenes størrelse og funktion, stiller de høje byggeprocenter urimelige krav til arkitekter og designere, der skal indtænke skolens profil, nationale krav og retningslinjer fra funktionsprogrammer.
På trods af de kreative løsninger og nye ord vi ser i lokalplansforslag og arkitektoplæg (‘vertikal leg’ og ‘taglegepladser’), er vi bekymrede for, hvilke konsekvenser, de begrænsede udearealer kan have på vores børns faglige og sociale udvikling samt trivsel.
Rammerne former vores børn
Skolernes udeareal skal optimalt set tilbyde skoleeleverne et frirum, der ikke er beslaglagt af undervisning eller er under opsyn af lærere og pædagoger. Men det kræver optimale rammer og plads til mangfoldighed, hvilket de nuværende og kommende skoler knap kan tilbyde. Forskning på området peger på, at små og tætte friarealer med få aktivitetsmuligheder og mangel på adgang til natur, giver flere konflikter børnene imellem og virker stressende. Derfor må vi ikke underkende udearealernes størrelse og kvalitet.
Bevægelse er en vigtig del i børns skoleliv, når det gælder læring og udvikling. Førnævnte forskning viser, at skolens fysiske rammer er en særlig medspiller i de relationer børnene danner med hinanden – og i sidste instans har indflydelse på barnets egen opfattelse af muligheder og begrænsninger. Det vil sige, at det ikke er ligegyldigt, hvilke skoler vi bygger – for skolens arkitektur og fysiske rammer præger vores børn og deres trivsel.
Vi ønsker med dette brev at skabe opmærksomhed omkring uoverensstemmelsen mellem forskningsresultater og folkeskolens formål overfor tendensen med store skoler på alt for små grunde. Vi er opmærksomme på, at prioriteringen af plads skyldes et økonomisk hensyn, da skolerne ikke genererer en indtægt som kontorbygninger eller boligejendomme. Men institutioner er nødvendige og kan – optimalt set – gavne både børn og bydele, hvilket bør vægte tungere end en økonomisk værdisætning.
Mennesket erfarer verden gennem kroppen. Og vi regulerer vores adfærd til de rum, vi færdes i – inde som ude. Derfor er det essentielt, at vores børn har udearealer på deres skole, der appellerer til fysisk aktivitet og bidrager til børnenes fantasi og selvstændighed. At man kan gå på opdagelse med alle sanser, med øjne, ører, fingre og krop.
Hvis skolerne i København skal være med til at (ud)danne børn, der er glade, aktive, kreative og nysgerrige, håber vi, at der kan findes mere plads til udearealer, der er vores børn værdige.
For vores børns sociale og faglige fremtid kræver vi, at vi så vidt muligt bygger de kommende skoler i København med plads til store udearealer (evt. På andre egnede tilstødende matrikler).
Viden forpligter- og vejer tungere end økonomi!
Med venlig hilsen fra Amager Vest Lokaludvalg, Vanløse Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg, Kgs. Enghave Lokaludvalg, Nørrebro lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Skole og Forældre København, Københavns lærerforening.
Store skoler på små grunde – eksempler fra København
Arena Kvarterets Skole, Hannemanns Allé (planlagt færdig i 2023): Skolen er en firesporet skole med Svømmehal til 1200 elever på alle klassetrin. Mere end halvdelen af skolens samlede udeareal (3.100m2) placeres på bygningens tage, mens de resterende 2.800m2 er på terræn, rundt om skolen.
Nordøstamager Skole, Holmbladsgade (Planlagt færdig i 2022); Tresporet skole med idrætshal for ca. 840 elever. Byggeprocenten er på 150%. Da skoleejendommen har en størrelse på 6.699 m2, kan der således bygges 10.498,5 m2 bebyggelse på grunden.
Ørestad Skole, Ørestads Boulevard (færdig 2012): tre spor fra 0. kl. – 9. klasse, svarende til op til 750 børn. Udearealer i form af tagterrasser, gårdrum og boldbure langs kanalen, samt ’krattet’ – et grønt område, der bliver brugt til både undervisning og leg.
Skolen i Sydhavnen: Skal have en udbygning til udskolingselever på grunden overfor, og der bliver ikke plads til en skolegård I stedet må eleverne nøjes med en indendørs aula som deres skolegård.
Ny Islands Brygge Skole, Artillerivej 126 (Færdig 2020):. Udskoling for 6.,7.,8., og 9. klasses elever (ca. 784 udskolingselever). Bebyggelsen har et etageareal på knap 10.000 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 195 og fylder næsten hele grunden. Alt udeareal, til både undervisning og pauser, er placeret på tagfladerne (ca. 4000m2).
Kalvebod Fælled Skole, Else Alfelts Vej (Færdig 2018): Integreret skole til tre spor fra 0. til 9. klasse, Med personale og op til 28 børn i hver klasse kommer skolen dermed til at have op til 1000 daglige brugere. Skolens areal er på 11.560 kvm og en tagterrasse på 970 kvm. Grundens areal er på ca. 12.700 kvm. De har dog til gengæld gode tilstødende arealer som børnene vedblivende kan benytte.
Christianshavns Skole, Prinsessegade-Bådsmandsstræde-Voldboligerne-Sankt Annæ Gade: Det nye anneks inde i gården, efterlader meget lidt plads til udearealer.
Brønshøj Skole, Klintholmvej 5 (udbygning færdig 2019): Firesporet skole fra 0.-9. klasse med 926 elever (primo 2021). Skolebygning fra 1923 på ca. 6.500 m2 samt tilbygning på 5.300 m2 fra 2019 i 2 etager. I forbindelse med udbygningen blev den eksisterende skolegård nedlagt, og der blev etableret en ny skolegård på taget af tilbygningen.