Flere episoder med uro og vold på Sandkaj har skabt utryghed og vrede blandt beboere i Århusgadekvarteret. Jan Vestergaard var vidne til et masseslagsmål foran sin terrasse, men maner til besindighed: Utrygheden er stor nu, men den må og skal genskabes.
Søndag 6. juni var en rigtig sommerdag på Sandkaj i Nordhavn med omkring 5000 glade gæster langs kajen og ved havnebadet. Men på Göteborg Plads stod der en stor gruppe på næsten 100 unge, som ikke hyggede sig. De var urolige, skændtes og råbte ad hinanden og ad forbipasserende. Kort før klokken 18 brød der et masseslagsmål ud længere nede ad kajen. 15 unge løb efter tre unge, som blev fanget for enden af Sandkaj. De 15 unge slog og sparkede løs på de tre andre unge.
Episoden var meget voldsom at se på, fortæller vidner til Nordhavn Avis. Men den varede kun i nogle få minutter. Alle de unge forsvandt, lige før politiet ankom. Kun én af de unge, som var blevet overfaldet var i kontakt med politiet. Han blev vejledt i at søge lægebehandling og anmelde episoden, hvilket han ikke havde lyst til.
Jan Vestergaard er beboer på Sandkaj og var vidne til hele episoden. I dag er han bekymret. Ikke for at blive udsat for kriminalitet. Men for at stemningen, trygheden og fællesskabet er ved at lide alvorlig skade i Nordhavn.
“Jeg flyttede hertil for fire år siden, og har altid været glad for at bo her. OK, jeg vidste ikke at Sandkaj ville blive SÅ populær, som den er blevet. Men jeg elsker stadig livet på kajen. Om aftenen ligger der affald på fortovet, men det samler jeg op og smider i affaldscontaineren. Som regel er her jo stille og fredeligt. Men utrygheden har lige pludselig fået overtaget, og den splitter os. Folk skændes indbyrdes. Det truer vores fællesskabsfølelse herude. Og jeg tror ikke at der findes nogen nemme løsninger”, siger han.
Vrede på Facebook
Overfaldet på de tre unge kommer efter at beboere flere gange er blevet chikaneret eller forstyrret af unge, som kører for stærkt på el-cykler, går i store grupper som skubber til andre, ryger hash foran Netto Og Meny, og siger til andre folk at de skal ‘skrubbe af. En kvinde har forsøgt at mægle i en skænderi mellem de unge og en mand, men blev kaldt en ‘bitch’ og fik et slag i ansigtet. Nogle mener at have set narkohandel på øverste etage af p-hus Lüders.
Andre har oplevet, at deres datter på 13 år har fået nedsættende seksuelle tilråb på gaden. Dertil kommer konflikterne imellem grupperne af unge. Som i søndags hvor det pludselig blev meget voldeligt.
Vreden og utrygheden i Århusgadekvarteret kommer bl.a. til udtryk på facebookgruppen ‘Alle os i 2150’. Her bliver der foreslået private vagtkorps, selvtægt, overvågning samt aflukning af havnebadet. Og folk kræver handling fra grundejerforeningen, By & Havn, Nærpolitiets og kommunens side.
“Man kan næsten mærke utrygheden. Så snart man hører et råb ude på Sandkaj, kommer mange ud på altanerne for at se hvad der nu foregår. Jeg hører om folk der siger at ‘nu flytter de fra Nordhavn’, eller ‘min datter må aldrig gå ned på Sandkaj mere’. Det er efter min mening overreaktioner, men også forståeligt,” siger Jan Vestergaard.
Han mener at der er tale om en bestemt gruppe unge, som efterhånden bliver genkendt af beboerne.
“Flere af dem bærer dyre skuldertasker og kasketter. Vi skal dog lige huske, at andre fredelige unge kan jo gå i det samme tøj. For mig at se er nogle af dem helt ned til 12-13 år. Som regel ankommer de drypvis og samles i en gruppe, som følges op til badezonen nede fra Gittervej. Det virker som om at der en slags forretning i gang. De bruger hurtige el-cykler, og kører frem og tilbage fra p-pladsen til badezonen. Om det er bude, som betjener kunder, skal jeg dog ikke kunne sige noget om”, siger Jan Vestergaard.
Herunder kan du læse Jan Vestergaards beretning om masseslagsmålet i søndags:
I søndags sad vi på terrassen hele dagen i det gode vejr. Og alt var roligt, selv om der nok var 5000 tusinde gæster på Sandkaj. Jeg bemærkede ikke noget politi. En enkelt gang så jeg en af de gule veste (GF Århusgadekvarterets vagter, red.) men ingen af de blå veste (Københavns Kommunes vagter, red.) Sent om eftermiddagen gik jeg i Netto. Derinde så jeg 5-6 unge, som udviste hvad man kan kalde bandeadfærd. De gik tæt sammen, bar ikke mundbind, og holdt ikke afstand til andre. Nettos personale krævede ikke mundbind af dem, men sagde, ‘nåh, i er nok fritaget for mundbind?’ De skulle ikke nyde noget.
På vej tilbage så jeg ved Portland Towers en meget stor gruppe unge. Der var over 50, nok snarere 100 unge samlet. De virkede frustrerede, skændtes indbyrdes, gk rundt om hinanden i ring. Jeg så en kvinde, som gik ind i gruppe for at mægle og dæmpe gemytterne. Jeg tænkte på at tage et foto, men turde ikke. Senere har jeg læst mig til, at hun var blevet slået i ansigtet af en af de unge, og kaldt for en ‘bitch’.
Nede ved Sandkaj så jeg en af de gule veste sidde på en bænk og kigge i sin telefon. Jeg har tidligere undret mig over, at de gule veste står og beundrer de store biler, som kører op og holder lige foran badezonen, og snakker nærmest venskabeligt med de unge i bilerne, i steder for at få dem til at køre væk. Men jeg plejer ikke at tale med vagterne. Denne gang kunne jeg ikke lade være, og jeg fortalte at der var optræk til ballade på Göteborg Plads. Jeg fik at vide, at ‘vi har allerede prøvet at tale med dem’. Men jeg kunne se at vagten rejste sig lidt efter og gik op imod pladsen.
20 minutter senere så vi tre unge komme løbende ned mod Gittervej, de blev forfulgt af omkring 15 andre. En af de tre faldt, de to andre vendte om, og på få sekunder fik de alle tre tæsk af 15 andre. Det var meget voldsomt. Der faldt mange slag og spark, en af dem faldt til jorden, men blev stadig sparket. Der var fem mand omkring hver af de tre. Jeg ringede 112. Ingen af de mange gæster på Sandkaj turde at gribe ind, eller også gik det hele så stærkt, at ingen af os nåede at tænke på det. Politiet var der ganske få minutter efter. Men der var alle de unge forsvundet. De løber altid op forbi Marmorbyen til tunnelen ved Nordhavn Station.
Her-og-nu løsninger virker ikke
Efter den chokerende episode fik Jan Vestergaard behov for at sætte sig mere ind i begreberne omkring bander og bandekriminalitet. For hvad er det for nogle unge, man har at gøre med? Hvad siger forskningen og fagvidenskaben? Den siger bl.a. at omfanget af bander er lille i Danmark, sammenlignet med de fleste andre lande. Men de er her, og de kan bestå af meget unge drenge. De er typisk vokset op i famillier, hvor fædre og mødre er uden arbejde og uddannelse. De kommer hurtigt til at indtage en offerrolle, hvor de føler sig stigmatiserede, og at de aldrig vil få en chance i samfundet. Derfor er de i højrisiko for at ende i en bande, som giver en status og fællesskab.
De unge bandemedlemmers baggrund betyder, at de er villige til at gå meget langt, hvis de føler sig presset. Derfor er der også bred enighed om, at alle former for selvtægt imod bander både er ulovligt og ekstremt farligt.
Alle forsøg på her-og-nu løsninger som afspærring, overvågning, straf, selvtægt mv. løser aldrig problemet, men flytter det muligvis et andet sted hen, i et stykke tid.
Den bedste metode, som kan modvirke at de unge ender i bander, er familiebehandling hvor forældrene inddrages.
Det er store børn, vi taler om. De har forældre, som skal påtage sig et ansvar for dem. Som et supplement til familiebehandling har det vist sig at aktivering i form af f.eks. kampsport og uddannelse, har en virkelig god effekt, siger Jan Vestergaard.
Langt træk at finde holdbare løsninger
Hvis man flytter til Nordhavn, skal man være klar over at man altså bor i København – 50 meter fra et populært badested. Det vil altid give noget liv og lidt larm. men det er tragisk, at ingen har forudset, at vi kunne ende der, hvor vi er nu. Boligerne er opført klos op af et af byens populæreste badesteder, og man burde have forudset og forbygget de konflikter mellem boligområde og badeland, som vi ser nu. Hvorfor så ingen af byplanlæggerne det? Nu er vi havnet i en rigtig skidt situation. Og så er det meget sværere at finde løsningerne.
Men vi bliver nødt til at nuancere debatten, som den foregår på Facebook og andre steder. Det nytter ikke at lave en beboervagtværn og smide dem i vandet. Det nytter ikke at lukke hele Sandkaj kl. 22. Den slags løsning vil blot forværre omverdenens syn på Nordhavn. Medierne elsker historien om ‘De rige i Nordhavn som vil have Sandkaj for sig selv’. Hurtige løsninger vil blot forstærke det billede, siger Jan Vestergaard.
Der er blevet talt om at lukke og aflåse Sandkaj klokken 22 om aftenen, for eksempel. Men der er aldrig problemer på Sandkaj om aftenen. De som laver ballade, er her samtidig med alle badegæsterne om dagen. De vil have et publikum.
For at genskabe trygheden skal vi beboere sætte os sammen med eksperter og myndigheder og finde holdbare løsninger. Der er kun en enkelt ting, som jeg synes at man kunne justere på med det samme. Grundejerforeningernes vagter. Jeg synes at de går med hovederne nede i deres mobiler, og hvis de kigger op, har de mest travlt med at få de badende til at overholde badereglerne. Som sagt taler de også rigtig meget med de unge bandefolk om deres store biler. Og de var jo som sunket i jorden i søndags.
MERE OM DETTE EMNE:
